Norge og Sverige løber fra Danmark

Selv hvis alle forslag fra regeringens stort anlagte Produktivitetskommission realiseres over de kommende år, vil Danmark næppe få en større vækst end Norge og Sverige, viser nye tal fra OECD. Vores velstand vil stige mindre end i andre nordiske lande.

Produktiviteten i Danmark skal stige kraftigt, hvis vi skal holde fanen højt i forhold til de andre nordiske lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er dømt til at sakke bagud i velstand over de kommende år i forhold til både Sverige, Norge og flere andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Det skyldes især, at produktiviteten herhjemme ifølge en langsigtet fremskrivning fra OECD vil stige markant mindre end i vores nabolande. Men også, at arbejdsstyrken herhjemme vil vokse forholdsvis beskedent.

Regeringens Produktivitetskommission er så blevet bedt om at komme med en lang række forslag til, hvordan dansk økonomi kommer mere op i fart, så vores velstand undgå at sakke bagud i forhold til andre lande. Men selv hvis alle de forslag, som Produktivitetskommissionen vil komme med resten af året, omsættes til virkelighed, er Danmark næppe i stand til at indhente eksempelvis den ventede svenske vækst.

Produktivitetskommissionen har således allerede vurderet, at den højest opnåelige acceleration i den årlige vækst i produktiviteten, er på mellem 0,4 og 0,9 procentpoint. Produktivitetskommissionen skriver også i sin rapport, at det mest realistiske skøn er, at vi får en ekstra vækst omkring 0,4 procentpoint, og professor Peter Birch Sørensen som er kommissionen formand, har flere gange sagt, at det bedste bud nok ligger lige omkring 0,5 procent.

Men hvis denne stigning på 0,5 procentpoint lægges oven i den vækst, som OECD venter i dansk økonomi på 1,0 procent frem mod 2017 og på 1,8 procent fra 2018 til 2030, når vi ikke op på svensk niveau.

OECD regner således med, at den samlede vækst i Sverige vil blive på hele 2,7 procent frem mod 2017 og på 2,5 procent fra 2018 til 2030. Også eksempelvis Norge og Finland ligger højere end Danmark på dette område.

Professor Peter Birch Sørensen siger hertil, at OECD ganske rigtigt har estimeret en årlig vækst i produktiviteten og dermed også den samlede økonomiske vækst i Danmark, som er betydeligt under hvad Sverige, Norge og Finland har udsigt til, men omtrent på niveau med Euro-området som helhed.

»Hvis den underliggende vækst uden politiske tiltage til at fremme produktiviteten antages at være én procent årligt frem mod 2017 og 1,8 procent i perioden derefter, som i OECD publikationen, vil det bedste vi kan gøre os forhåbning om, hvis der iværksættes tiltag til at styrke produktiviteten, således være en potentiel vækst på 1,4 til 1,9 procent frem mod 2017 og 2,2 til 2,7 pct. i årene efter. Det er mere end hvad Euroområdet ifølge OECD kan se frem til, og i årene efter 2018 også mere end der skønnes for eksempelvis USA. Men det er ikke helt så højt som i Sverige og Norge,« siger Peter Birch Sørensen.

Hvis overgrænsen for, hvor meget produktiviteten over de kommende år kan øges, ligger på 0,4 procentpoint årligt, vil det over ti år øge velstanden med tæt ved fire procent mere end ellers. Det svarer til omtrent 80 milliarder kroner, eller godt og vel 15.000 kroner per indbygger.

Hvis ingen af de kommende og allerede fremlagte forslag fra Produktivitetkommissionen realiseres, vil Danmark frem mod 2030 vil få den 5. laveste vækst i produktiviteten blandt alle de 34 OECD-lande.

»Det gør det ekstra vigtigt, at få lavet gode analyser af, hvordan vi øger produktiviteten,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Produktiviteten kan øges ved at fjerne reguleringer, der hæmmer fri konkurrence og som åbner for udenlandske virksomheder, der kan introducere nye produkter og produktionsteknikker herhjemme. Man kan også tillade nye hypermarkeder i detailhandelen, fjerne toldbarrierer, bringe togdrift i udbud, liberalisere taxakørsel samt apotekerdrift.

»Også lavere skatter kan øge produktiviteten. Lavere selskabsskat får eksempelvis virksomheder til at investere i maskiner, ny teknologi, forskning med videre, der erfaringsmæssigt øger produktiviteten. Der ligger også et potentiale i at øge unges incitamentet til at vælge uddannelser, der giver en høj løn. Høj løn en indikator for produktiviteten,« siger Mads Lundby Hansen.

Endvidere kan vi blive bedre til at tiltrække højproduktive udlændinge. Det kan hjælpes på vej ved at sænke topskatten og det samlede skattetryk.