Nordeas råd til en ny regering: Gør som den gamle

Nordeas bedste tip til en kommende regering er, at den følger i fodsporene på den afgående og fortsætter i reformsporet. Den tidligere regering får ros for høj grad af ansvarlighed i den økonomiske politik.

Foto: Claus Bech. Både Nordea og Dansk Industri er klar med en ønskeseddel til Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kommende regering.
Læs mere
Fold sammen

Når lederne i blå blok i de kommende dage tager hul på forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag, gør Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af holdet klogt i at skele til forgængerne. Nordeas cheføkonom Helge Pedersen roser den tidligere regerings reformkurs og vurderer, at Danmark er på vej ind i en egentlig højkonjunktur med mangel på arbejdskraft og lønpres.

»Det er derfor nødvendigt, at den nye regering fortsætter den afgående regerings reformkurs med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet i lyset af den demografiske udvikling, ligesom det er væsentligt at fokus rettes mod at løfte produktiviteten i samfundet gennem et højt uddannelsesniveau, gode konkurrencevilkår og en fortsat satsning på de såkaldte »smarte løsninger«, skriver Helge Pedersen i en analyse.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Han påpeger, at det økonomiske opsving stiller krav til, at der føres en troværdighed og forsigtig finanspolitik.

»Dels skal opsvinget holdes på sporet, så der ikke opstår risiko for egentlig overophedning af økonomien, dels er det vigtigt, at der ikke sås tvivl om troværdigheden til den førte økonomiske politik på de finansielle markeder. Den høje grad af ansvarlighed i den økonomiske politik som de foregående regeringer har stået for, er således en ekstremt vigtig årsag til, at Danmark har kunnet få fuld gavn af det internationale rentefald over de senere år,« skriver Nordea-økonomen.

Fra Dansk Industri lyder ønskerne til en kommende regering, at der bliver banet vej for ny vækst i Danmark.

»Hvis det går godt for virksomhederne, så går det godt for Danmark. Derfor er det helt centralt, at et nyt regeringsgrundlag tager udgangspunkt i, hvordan vi baner vejen for ny vækst i virksomhederne, der kan skabe velstand og arbejdspladser herhjemme,« siger Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, i en pressemeddelelse.

Han mener, at der først og fremmest er brug for at sikre, at virksomhederne kan få fat i dygtige medarbejdere, så dampen kan holdes oppe.

»Den mest presserende udfordring er, at virksomhederne allerede nu oplever, at det er svært at finde medarbejdere, selv om vi kun står på kanten af et opsving. Det er en opgave, som en nye regering bør tage meget alvorligt: Skal vi arbejdere flere timer, skal vi blive nogle år mere på arbejdsmarkedet, skal vi hjælpe flere ledige i job – eller skal vi tiltrække endnu flere udenlandske medarbejdere til Danmark? Vi bør tage fat alle de steder, vi kan,« siger Karsten Dybvad.Cepos: Brug for hurtig skattereform og dagpengeform

Hos den borgerlige tænketank Cepos peger cheføkonom Mads Lundby Hansen på, at den nye regerings vigtigste opgave er at få sænket skatten på arbejde. Finansieringen skal komme fra nulvækst i det offentlige.

»Der bør hurtigt gennemføres en skattereform, der sænker marginalskatten på arbejde. Finansieringen kan komme fra offentlig nulvækst og fra en kontanthjælpsreform. Det vil være oplagt at sænke den væksthæmmende topskat. Da vi sidst havde en borgelig regering i 10 år, fik man ikke reduceret topskatten. Men det bør ske nu, da der er brug for at gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra og mere produktivt. Desuden bør der ske en reduktion i selskabsskatten, ligesom en række afgifter bør reduceres,« siger cheføkonom Mads Lundby Hanse fra Cepos.