Nordea ser pæn fremgang i dansk økonomi

Den økonomiske vækst er ved at tage til i fart. Danmark er efter mange i i et slæbespor tilbage på vækstsporet. Det konkluderer Nordea i en ny prognose for dansk økonomi.

Foto: Søren Bidstrup. Den økonomiske vækst er ved at tage til i fart. Danmark er efter mange i i et slæbespor tilbage på vækstsporet. Det konkluderer Nordea i en ny prognose for dansk økonomi. ARKIVFOTO 
Læs mere
Fold sammen

Storbanken Nordea skruer op for optimismen i en ny prognose for dansk økonomi, hvor de konstaterer, at »krisetegnene for alvor er ved at forsvinde.«

De seneste seks kvartaler i træk har den økonomiske vækst herhjemme været positiv, og husholdningernes forbrug er igen stigende. Nordea venter, at denne fremgang vil fortsætte over de kommende år med en vækst i år på 1,5 procent stigende til 1,9 procent i 2016.

For begge år er det en smule højere end skønnet i den seneste prognose fra Nordea, der er fra december sidste år.

Et stagnerende privatforbrug har i flere år udgjort en væsentlig barriere for etableringen af et selvbærende økonomisk opsving i dansk økonomi. Den udvikling ser imidlertid nu endelig ud til at være vendt. Detailsalget er stødt stigende, optimismen i husholdningerne er stabiliseret på et højt niveau, og købekraften støttes af positiv reallønsvækst, historisk lave renter og stigende beskæftigelse.

Nordea venter, at fremgangen vil blive udbygget over de kommende år, og at det private forbrug
derfor igen vil indtage pladsen som en af de vigtigste vækstmotorer i dansk økonomi.

»Danmark er efter mange år i det økonomiske slæbespor nu for alvor tilbage på vækstsporet,« skriver cheføkonom Helge J. Pedersen i analysen