Nordea hjalp kunder uden om børsregler

En afdeling under Nordea hjalp i 00'erne kunder med at snige sig uden om børsregler, skriver Børsen.

(ARKIV) Nordea tilbød i nullerne en række services, hvis formål øjensynligt var at omgå børsreglerne. Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

I 00'erne kunne storbanken Nordea via finansielle instrumenter hjælpe kunder med deres behov i forhold til alt fra omgåelse af storaktionærers oplysningspligt over for fondsbørsen til deres bogføring og skatteposition.

Det fremgår af en præsentation fra Equity Finance-afdeling i Nordea, skriver Børsen.

Afdelingen hørte under den nuværende ATP-topchef Christian Hyldahls ansvarsområde, som også stod bag bankens udskældte udbyttehandler, som blev brugt til uretmæssigt at kræve mindst 370 millioner kroner i refusion af udbytteskat.

Christian Hyldahl har ikke ønsket at kommentere historien over for Børsen.

Personer med kendskab til afdelingen fortæller, at løsningerne var designet til at hjælpe kunderne med at omgå børsreglerne.

»Opfattelsen var, at det var lovligt, men alle var fuldt bevidste om, at det var i strid med ånden i børsreglerne,« siger en af kilderne til Børsen.

En af de services, der beskrives, er en struktur til at hjælpe storaktionærer med at sælge aktier i et børsnoteret selskab.

Her tilbyder Nordea aktionæren et finansielt instrument, der stiger i værdi, når aktien falder.

Dermed bliver aktionæren kompenseret for det kurstab, der ofte er konsekvensen, når aktionærer sælger ud af deres aktieposter. Reglerne for oplysning på fondsbørsen skal sikre, at alle investorer handler på et lige oplyst grundlag.

Generelt var de services, der blev tilbudt, en måde at agere gennem Nordea for at dække over, hvem der handlede i markedet.

Sådanne ydelser er dog ikke på hylden i dag, oplyser banken.

»På det foreliggende grundlag minder det ikke om en type service, vi tilbyder i dag,« skriver Nordeas presseafdeling i en mail til Børsen.

Til Børsen fortæller bankforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull:

»Det kunne i praksis virke som en overtrædelse af flagningsreglerne (reglerne om, at man skal oplyse store handler, opkøbstilbud og ejerskab via fondsbørsen red.).«

/ritzau/