Nødvendigt opgør i Island

I Island bliver tidligere bankdirektører fængslet og prominente bankejere stævnet for milliarder. Opgører er nødvendigt, selv om det ikke bringer mange penge ind, siger Islands økonomiminister i et interview med Business.

pix-jonasgeir-biz
Den tidligere rigmand, Jon Asgeír, er  indblandet i en række af de bankkollaps, som de islandske myndigheder nu forsøger at rydde op efter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Den seneste uge har to Kaupthing-direktører været varetængtsfængslet, og både tidligere Magasin-ejer Jón Ásgeir og Islands rigeste, Thor Björgólfsson, er stævnet af henholdsvis Glitnir Banki og Landsbanki for milliarder af dollar.

Det er altsammen led i Islands bestræbelser på lave et nyt bankssystem efter krakkene i efteråret 2008, hvor Islands tre store banker Kaupthing, Landsbanki og Glitnir krakkede på én uge.

"Det er helt nødvendigt, men vi skal ikke forvente at få mange penge ud af det. Skyldernes aktiver er også blevet udryddet. Men vi prøver at redde, hvad vi kan," siger Gylfi Magnússon, Islands økonomiminister, som tillige er tidligere økonomiprofessor.

Han har netop besøgt Danmark, hvor Business mødte ham til et interview om Islands vej ud af krisen.

Nyt banksystem

"Et vigtigt skridt for at komme ud af krisen er at etablere et nyt banksystem. Det er vi i fuld gang med. En udfordring er, at afviklingsselskaberne efter de krakkede banker sidder med mange nødlidende aktiver. Lån, som skylderne ikke kan betale tilbage, og hvor værdien af sikkerhederne er stærkt forringede," siger Gylfi Magnússon:

"Men bankerne har nu udstyret til at lave en fornuftig afvikling. De har f.eks. fået luft til at kunne afskrive lån eller omlægge terminerne."

Hvordan hænger de store søgsmål mod de tidligere bankejere sammen med den proces?

"Forsøget på at få nogle af pengene tilbage, er led i en tre-fløjet strategi til at restrukturere banksektoren. Der vil komme adskillige store søgsmål, ligesom skattevæsenet også er i gang med at forberede store sager. De to andre dele af strategien er lave et retsopgør med de ansvarlige bank- og forretningsfolk - det er en ren udgift, men er stadig nødvendigt - og endelig skal vi placere et politisk ansvar, hvor første skridt er den sandhedskommission, der for nylig kom med en rapport."

Spekulation mod kronen


En del af problemerne skyldes også, at islandske banker og investorer spekulerede mod kronen. Hvilken betydning har det?

”Det er bestemt en del af historien om banksystemets sidste dage. Bankerne forsøgte at beskytte sig mod kronens krise, ved at flytte aktiver til euro, og nogle af bankejerne forsøgte at gardere sig ved at hedge eller vædde mod kronen, og det var med til at øge presset på kronen,” siger Gylfi Magnússon.

Kronens markante nedtur skyldes dog også udenlandske spekulanter.

”En anden del af historien handler om spekulanter, der handlede med obligationer noteret i kroner og forsøgte at tjene på Islands høje renteniveau. Det skete ikke i Island, men hovedsageligt i Kontinentaleuropa. De obligationsejere har tabt enormt på kronens fald, og vi er fortsat nødt til at fastfryse deres aktiver i Island med regler om kapitalkontrol for at forsvare kronekursen."

Behov for iværksættere

Island skærer i disse år kraftigt på de offentlige udgifter, og samtidig er stort set alle skatter sat i vejret for at fjerne et statsligt budgetunderskud i størrelsesordenen på 9 pct. af BNP.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad Island skal leve af i fremtiden, og hvilken rolle de berømte islandske iværksættere nu skal spille, da flere af dem er anklaget for fusk og svindel i stort omfang.

”Vi har stadig brug for gode og energiske folk, der tror på Island og vil investere. De folk, der har forladt scenen – de store bankfolk og bankernes ejere – er faktisk et fåtal. Der er maksimalt tale om få hundrede mennesker, og de vil ikke komme til at spille nogen stor rolle fremover. Det er ikke et smerteligt tab, at de er væk, og vi kommer ikke til at savne dem," konstaterer Gylfi Magnússon.

"Men der er mange andre dygtige folk tilbage, og én af de lyse sider, hvis der er en sådan, er, at bankerne før i tiden hyrede de bedste og de klogeste. Med reduktionen af banksektorens størrelse kommer der gode folk ud, for bankerne hyrede ikke bare finansfolk, men matematikere, jurister, ingeniører, der nu kan komme til at lave noget produktivt."