Nobel-økonom: Her er fremtidens job

Fremtidens job i Europa ligger i lavtlønnede social- og sundhedssektoren, lyder det fra professor Christopher Pissarides, som sidste år vandt Nobelprisen i økonomi.

Den britisk-cypriotiske Nobel-prisvinderBritish-Cypriot Christopher Pissarides Fold sammen
Læs mere
Foto: PAWEL KOPCZYNSKI

Efterspørgsel efter de højt specialiserede job. Sådan lyder den gængse udlægning af fremtidens jobmarked i Europa. Men faktisk er det ikke her, jobvæksten kommer til at ske.

I stedet vil der nemlig blive bud efter folk med kortere uddannelser, især social-og sundhedsassistenter, folkeskolelærere, rengøringsassistenter og gartnere. Jobbene kommer nemlig i sundheds- og undervisningssektoren, som i højere grad rykker fra det offentlige til det private.

Sådan lyder det fra nobelprisvinder i økonomi og professor på London School of Economics, Christopher Pissarides. 

Se også: Her er nobelprisvinderne i økonomi

Han er for nylig blevet headhuntet af EU's beskæftigelseskommissær Vaslav Andor til at finde ud af, hvad der skal til for at få 75 procent af europæerne i arbejde inden 2020. Baggrunden er, at arbejdsløsheden i Europa ligger på næsten 10 procent i gennemsnit, med Spanien som det absolut værste eksempel, hvor 20 procent af befolkningen i øjeblikket står uden job.

”Det kan se sort ud, når man ser på Europa i dag. Men jobbene skal nok komme. Størstedelen af dem vil bare blive skabt inden for servicesektoren, især sundheds- og uddannelsesområdet, fordi der bliver et langt større behov for personlig pleje. Et andet område er forskellige serviceydelser til virksomheder, hvor der er et stort uudnyttet potentiale i Europa”, forklarer han.

Der vil stadig være brug for viden og specialiserede, tekniske kompetencer, men ifølge professoren er det ikke her, jobbene ligger.

”Når det handler om højteknologiske varer, vil Europa stå for den dyre og luksuriøse del, mens de asiatiske lande vil producere mainstreamprodukterne. Så lige dér har vi en konkurrencefordel, men problemet er, at den branche ikke skaber ret mange job,” siger Christopher Pissarides.

Dermed mener han heller ikke, at det vil gå som Europa som i USA, hvor den begyndende vækst ikke har formået at få flere folk ud på arbejdsmarkedet. Det er ellers netop dét, EU-Kommissionen i øjeblikket frygter er ved at ske.

”Det er rigtigt, at hverken den klassiske industri eller den finansielle sektor, som ellers har udgjort en stor del af Europas arbejdsmarkeder siden 1980’ erne, vil skabe nye job. Men det vil servicesektoren til gengæld”, siger han.

Høj pensionsalder skaber job De positive udsigter betyder dog ikke, at EU-landene skal læne sig tilbage og stå til. Den højaktuelle diskussion i Danmark om at hæve pensionsalderen er nemlig afgørende, hvis EU skal nå sit mål, mener både EU-Kommissionen og Christopher Pissarides.

”Det er både nødvendigt for at få flere til at blive på arbejdsmarkedet, men også fordi en høj pensionsalder skaber flere job. Når man er i arbejde er forbruget højere, og undersøgelser både fra USA og OECD viser, faktisk at arbejdsløsheden falder, når pensionsalderen hæves, også blandt unge, siger EU’s beskæftigelseskommissær, den ungarske Lazlo Andor.

Andre EU-lande er også godt i gang med at åbne diskussionen om at hæve pensionsalderen, herunder Polen, som overvejer at hæve pensionsalderen til 67 år fra 2027.