No deal-Brexit vil skubbe Storbritannien i recession

(FILES) In this file photo taken on March 18, 2019 A pedestrian walks past the Union (L) and EU flags of anti-Brexit activists near the Houses of Parliament in London on March 18, 2019. - Britain will slide into a year-long recession should it leave the European Union without a deal with Brussels, the government's official forecaster said on July 18, 2019. (Photo by Niklas HALLE'N / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: NIKLAS HALLE'N

Den britiske økonomi bliver presset i recession, hvis Brexit gennemføres uden en aftale, siger den britiske regerings budgetkontor, OBR.

Det skriver The Guardian.

Budgetkontorets rapport viser, at økonomien vil skrumpe med 2 pct., ledigheden vil øges til over 5 pct., og huspriserne vil falde med omkring 10 pct. Forudsigelsen bygger på det mildeste af to mulige no deal-scenarier.

»Men den mildeste version er ikke den version, som fremtrædende Brexit-tilhængere taler om. De taler om en meget hårdere version, der ville skabe meget større forstyrrelse i vores økonomi, og OBR gør det klart, at i den mindre milde version af et no deal-Brexit, vil det ramme meget hårdere, påvirkningen vil være meget stærkere, recessionen vil være større. Så jeg frygter påvirkningen på vores økonomi og vores offentlige finanser fra den slags brexit, som i realiteten diskuteres lige nu,« siger den britiske finansminister, Philip Hammond, til The Guardian.

Bank of England har udarbejdet et worst case-scenarie for et hårdt Brexit med kaos ved grænserne. Banken vurderer, at økonomien i et sådant tilfælde vil skrumpe med 8 pct. Men også et mindre voldsomt udfald er nok til at skubbe Storbritannien i recession.

Øget usikkerhed og faldende tillid afskrækker folk fra at investere, og de højere handelsbarrierer vil tynge efterspørgslen i både ind- og udland, forklarer budgetkontoret.

/ritzau/FINANS