Nils Bernstein: Lad de store vækstpakker blive i skuffen

Dansk økonomi har ikke brug for nye store vækstinitiativer her og nu, fastslår nationalbankdirektør Nils Bernstein, der hermed skærer igennem i diskussionen om behovet for nye vækst-pakker.

Foto: Nanna Kreutzmann. Nationalbankdirektør Nils Bernstein mener ikke, at vi har brug for flere store vækstinitiativer, da vi endnu ikke har set resultaterne af de initiativer, der er søsat.
Læs mere
Fold sammen
Der er allerede sat tilstrækkeligt med store vækstinitiativer i søen, og politikerne bør klappe hesten, før de kaster sig ud i nye drastiske tiltag. Det mener nationalbankdirektør Nils Bernstein, der nu skærer igennem og understreger, at vi endnu ikke har set effekterne af de tiltag, der allerede er sat i værk.

»Jeg mener ikke, at man her og nu skal sætte yderligere større vækstinitiativer i gang. Der er allerede sat mange initiativer i gang, og med et forventeligt stort offentligt underskud, bliver der jo allerede gjort meget for at understøtte væksten. Men det er da fornuftigt løbende at tage bestik af situationen,« siger Nils Bernstein til Berlingske Business.

Når der ikke er behov for større vækstinitiativer, er der vel heller ikke behov for en kreditpakke til 5 mia. kr., der fokuserer på udvidede eksportkreditter og bedre kautionsmuligheder?

»Jeg betragter kreditpakken som et målrettet initiativ og ikke et stort nyt vækstinitiativ. Man kan sagtens forestille sig, at der er særlige områder, der har problemer med kreditten på grund af uhensigtsmæssigheder i eksisterende ordninger, og jeg har ingen problemer med det seneste initiativ. Jeg siger blot, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for nye store vækstinitiativer.«

Ingen kreditklemme
Mener du, at der i øjeblikket er en kreditklemme for dansk erhvervsliv?

»Jeg opfatter en kreditklemme, som en situation, hvor der bliver sagt nej til at låne penge til virksomheder i for stort omfang, hvilket svækker konjunkturforløbet. Det handler med andre ord om, hvorvidt kreditsituationen er for stram i forhold til konjunktursituationen.

For det første vil jeg fastslå, at det ikke er enten-eller, men at der er grader af stramhed. Jeg er sikker på, at der er eksempler på, at sunde virksomheder har fået nej til et lån. Men når vi ser på det samlede billede af udlånssituationen og sammenholder det med konjunktursituationen, kan vi ikke påvise en alvorlig kreditklemme i den forstand at sunde levedygtige virksomheder får nej til lån i et omfang, der selvstændigt dæmper konjunkturforløbet.«

Kan en forlængelse af ordningen om udskydelse af moms være den rigtige medicin for dansk økonomi?

»Det har jeg ingen bemærkninger til. Men overordnet kan vi se fra statistikken, at virksomhedernes kassekreditter er bragt ned. En af årsagerne til det er formentlig, at den moms, som de almindeligvis skulle have betalt, er sat ind på kassekreditterne.«

Statsbank hjælper ikke
Socialdemokraterne har netop foreslået at oprette statsbank, der kan sikre en bedre kreditsituation. Kan det være den rette medicin for dansk økonomi?

»Det afgørende er ikke, om det er en statsbank eller ej. Det afgørende er, hvilken kreditpolitik den vil føre. Jeg forstår, at det er tanken, at banken skal fungere på kommercielle vilkår. I givet fald tror jeg ikke, at den vil gøre den store forskel. Hvis det omvendt var en bank, der ikke skulle fungere på kommercielle vilkår, ville den hurtigt kunne få problemer med solvensen og Finanstilsynet, og Danmark kunne få en statsstøttesag på nakken. Men sådan forstår jeg heller ikke forslaget.«