Netflix og HBO er med til gøre danskerne til EU-mestre i forbrug af kultur og fritid

Efter finanskrisen er danskernes forbrug af kultur og fritid steget ganske pænt, og det er nu det højeste blandt EU-landene. Jo rigere vi bliver, desto mere af vores forbrug går til fornøjelser. Det er afgørende for vores privatforbrug, at fremgangen i privatforbruget fortsætter.

Diverse streamingtjenester og lignende har sat gang i danskernes forbug af fritid og kultur. Med Sverige og Finland på de næste pladser er Danmark blevet det EU-land, hvor andelen af forbrug af kultur og fritid er størst.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danskerne bruger samlet set omkring 1.000 mia. kr. om året på privatforbrug, og en stadig større del af pengene går til forskellige fornøjelser i vores fritid. Det er blandt andet streamingtjenester som Netflix og HBO, der har gjort, at danskerne nu er det land i EU, hvor den største andel af privatforbruget går til kultur og fritid.

I Danmark er det 11,5 pct. af vores privatforbrug, der går til kultur og fritid, mens gennemsnittet for EU som helhed er på 8,5 pct. Blandt EU-landene er det svenskerne og finnerne, som næstefter danskerne har det højeste forbrug af de mere kulturelle goder. Mindst af den slags forbrug er der i Grækenland og Rumænien.

Hvis vi skal holde opsvinget kørende, skal der fortsat være pæn fremgang i vores privatforbrug.

Tallene for sammensætningen af vores forbrug fremgår af tal fra EUs store statistikbank, Eurostat. Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er dykket ned i tallene, og hun fremhæver, at der er sket en væsentlig ændring af vores forbrug på en række områder siden finanskrisen.

Og det øgede kulturforbrug er især trukket af højere udgifter til TV-licenser og andre serviceydelser.

»Det er vel at mærke ikke licensen til DR, men i højere grad, fordi vi bruger flere penge på eksempelvis streamingtjenester. Det er især en udvikling, der har taget fart siden 2012,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Hvor vi for ti år siden ikke havde hørt om tjenester som Netflix, HBO, Viaplay og Spotify, så udgør de i dag en langt større del af vores kulturforbrug end tidligere. Netflix gik eksempelvis i luften i oktober 2012 fulgt af HBO et par måneder senere. Det ses tydeligt i tallene, at danskerne har taget den nye måde at forbruge film og TV på til sig,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Færre pakkerejser

Ud over TV-licenser og lignende dækker kultur og fritid over eksempelvis køb af større forbrugsgoder som campingvogne og både samt charterrejser på sportsudstyr. Vores besøg på restauranter bliver i EU-statistikken ikke regnet med i kategorien fritid og kultur.

Men vores restaurantforbrug er i lighed med kultur og fritid stigende, selv om vi næsten som ventet ikke kan følge med sydeuropæerne på det område.

»Danskernes forbrug af restauranter og hoteller ligger relativt lavt i EU-sammenhæng. Det har dog været stigende sammenlignet med før krisen, mens blandt andet pakkerejser i dag udgør en lavere andel af det samlede forbrug end før krisen. Det kan godt tyde på, at danskerne er gået fra charterrejser mod noget, de selv planlægger,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Analysechef i Dansk Erhverv Malthe Mikkel Munkøe mener, at der ligger flere forhold bag tallene fra EU.

»En af tingene er, at vi i de rigere og mere velstående lande bruger flere penge på kultur. I takt med at der er en velstandsfremgang, får vores forbrug mere karakter af luksus. Jo rigere vi bliver, desto mere går til fornøjelser. Det kan eksempelvis være et luksusophold ved Middelhavet. Det er vældig rart, men ikke specielt nødvendigt. Det forklarer, hvorfor Danmark ligger i top i EU med forbrug af kultur og fritid, mens eksempelvis Grækenland ligger i bund,« siger Malthe Mikkel Munkøe.

Han mener også, at det er helt naturligt, at der efter finanskrisen er kommet endnu mere gang i danskernes forbrug af kultur og fritid.

»Vi har fået flere ældre, der gerne vil rejse. Hertil kommer, at der har også været en realøkonomisk effekt, da mange mistede jobbet i finanskrisen. Mange havde ikke råd til de her forbrugsgoder under finanskrisen. Derfor er der sket en genopretning,« siger Malthe Mikkel Munkøe.

Privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det ses tydeligt i tallene, at danskerne har taget den nye måde at forbruge film og tv på til sig.«


Må ikke gå i stå

Tallene fra Eurostat er fra 2017, da de endnu ikke er kommet fra 2018. Men sidste år kom danskernes samlede privatforrbug op på 1.015 mia. kr. Det svarer til 175.000 kr. pr. indbygger. Til sammenligning var der et samlet forbrug på 985 mia. kr. i 2017. Dermed rundede husholdningernes forbrug den magiske grænse på 1.000 mia. kr. i 2018, hvilket er et rekordhøjt niveau.

Cheføkonom i Nykredit Tore Stamer fremhæver, at husholdningernes forbrug er steget med 2,3 pct. i 2018. I år regner Nykredit med, at forbruget vil stige med omkring to pct. I en tid, hvor den danske eksport har det svært, understreger Tore Stramer, at det er helt afgørende, at fremgangen i danskernes privatforbrug fortsætter. Uanset hvordan det er sammensat.

»Privatforbruget udgør i omegnen af 50 pct. af vores BNP. I en situation, hvor eksporten er gået helt i stå, er privatforbruget den vigtigste vækstmotor i den danske økonomi. Hvis privatforbruget går i stå, er der ikke længere noget opsving i den danske økonomi,« siger Tore Stramer.

Han fremhæver, at før finanskrisen var der enkelte år, hvor fremgangen i privatforbruget kom helt op på fire pct. Men dengang var det i høj grad lånefinansieret. Sådan er det ikke i dag. Så selv om en stadig større del af vores forbrug går til kultur og fornøjelser, sker det i langt mindre grad for lånte penge.

»Det gør, at de danske husholdninger fremstår meget mere robuste og har meget mere at stå imod med, hvis eller når en ny global nedtur rammer,« siger Tore Stramer.