Nedturen er begyndt i 29 kommuner: »Det er nok lidt optimistisk, at vi kun ser ind i en mild lavkonjunktur«

Flere job til danskerne har været den store solstrålehistorie i dansk økonomi, men nye tal viser, at en vending allerede er startet. Overvismanden fremhæver to farer, der kan give en større nedtur, end vi regner med. I specielt én branche bevarer man dog optimismen.

De første konkrete tegn på dårligere tider er begyndt at vise sig. En ny analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser en stor stigning i antallet af kommuner, hvor beskæftigelsen er begyndt at falde. I første kvartal i år var der kun tale om fire kommuner. Det tal er siden kommet en del højere op. Arkivfoto: Christian Als Christian Als

Efter de seneste års jobfest i dansk økonomi er en ny krise under opsejling. Den går i første omgang udover jyderne og de mindre kommuner, viser nye tal fra en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Dansk Erhverv.

Tallene kommer, netop som fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) forhandler med de øvrige partier i Folketinget om et nyt regeringsgrundlag.