Nedtur på boligmarkedet tager luften ud af økonomien

Væksten i dansk økonomi tager af i år. Det er de fleste enige om. Men der er uenighed om, hvor kraftig nedturen bliver.

Enten kommer der et hurtigt prisfald i boligpriserne på op mod 20 procent, eller også står prisen på huse og lejligheder foran en ørkenvandring med en flad udvikling de næste fem til seks år. Begge dele vil svække det private forbrug herhjemme og få dansk økonomi til at bremse op.

Forudsigelsen kommer fra Nordea Bank, som i går udsendte en ny analyse af dansk økonomi. Når boligfesten er ved at være slut for denne gang, skyldes det, at priserne er steget langt hurtigere end indkomsterne de senere år.

Hvis denne »ubalance« skal rettes op, så boligpriserne kommer tilbage på samme andel af indkomsterne, som tilfældet var, før de afdragsfrie lån kom på markedet herhjemme i efteråret 2003, skal der en ret så stor tilpasning til.

Den vil svække det private forbrug og af sig selv få økonomien til at køle af, så behovet for økonomiske indgreb fordamper.

Nordea får opbakning til dette synspunkt fra flere af landets førende økonomer. Også Danmarks Nationalbank afviser nu, at der er behov for et økonomisk indgreb her og nu.

Det samme gør ordførende direktør for Jyske Bank, Anders Dam.

De økonomiske vismænd fastholder dog, at man med fordel kan øge skatten på boliger og sænke den på arbejde.

»Det er en form for langsigtet indgreb, der både forbedrer strukturerne i dansk økonomi på langt sigt, og som øger udbuddet af arbejdskraft,« siger økonomisk overvismand og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen.

Vismanden tilføjer, at ledigheden er historisk lav, og der er mangel på folk inden for flere faglige områder. Det viser, at der fortsat er behov for et langsigtet økonomisk indgreb.

»Så vi står ved, hvad vi sagde i vores halvårlige analyse af dansk økonomi, der blev udsendt i december. Her anbefalede vi en omlægning af skatten, hvor mellemskatten blev fjernes, og topskatten sænkes med ét procentpoint, mens ejendomsværdiskatten til gengæld skulle hæves med et tilsvarende beløb,« siger Peter Birch Sørensen.

Et vendepunkt

Men hertil siger cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, at den igangværende afmatning på boligmarkedet og stigende renter snart vil dæmpe det private forbrug.

»Økonomien står ved et vendepunkt. Vi er på vej mod et lavere tempo. Luften er ved at gå af ballonen. Væksten tager af. Festen lakker mod enden.«

Helge Pedersen tilføjer, at der fortsat vil være mangel på folk inden for visse faglige og geografiske områder i år, men at problemet er aftagende, også fordi virksomhederne de senere år har investeret massivt i nye maskiner og andet produktionsudstyr.

»Så vi venter en lønudvikling i år i underkanten af fire pct., og det er ikke så meget, at det af sig selv vil slå dansk økonomi i stykker. Så der er ikke noget behov for et indgreb. Skal der laves indgreb, er lavere skatter på indkomster den rigtige vej frem. Det vil øge udbuddet af arbejdskraft og ikke overophede økonomien, fordi pengene vil blive brugt på udenlandske varer,« siger Helge Pedersen.

Økonom i Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Frederik J. Pedersen, mener heller ikke, at der er nogen akut fare for overophedning eller behov for økonomiske indgreb.

»Alle taler om overophedning. Men vi mangler endnu klare tegn på, at der er problemer. Lønningerne stiger ikke ret meget. Vi har solide overskud på betalingsbalancen og statsfinanserne. Så der er ikke behov for indgreb. Vi mener også, at økonomien af sig selv går en mere stille fremtid i møde, så man skal ikke lave indgreb nu, der sætter yderligere fart på nedturen,« siger Frederik J. Pedersen.

Han peger også på, at de strukturelle forhold i dag er markant anderledes. Globaliseringen har øget handlen med omverdenen og fastkurspolitikken holder inflationen under kontrol. Så man kan ikke længere bare hæve priserne, og samtidig er det lettere end før for virksomhederne at flytte produktion ud af landet. Desuden forhandles lønnen i dag ude på virksomhederne og ikke mellem hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet.

En ny virkelighed

Det betyder, at man kigger på de lokale forhold og på, om virksomheden kan bære en lønstigning.

»Selv om ledigheden er nede på et rekordlavt niveau, er lønstigningstakten stadig under fire procent. Det er lige så meget som i 1993, da ledigheden var oppe på 13 procent. Det er en helt ny virkelighed, vi lever i,« siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea.

Tænker ikke i indgreb

Vicedirektør i Danmarks Nationalbank, Anders Møller Christensen, kalder det »en fejlopfattelse,« at de har anbefalet et stort økonomisk indgreb i stil med pinsepakken fra 1998 eller kartoffelkuren fra midtfirserne.

»Vi har i forbindelse med den ordinære vedtagelse af finansloven for 2007 anbefalet, at man tog toppen af efterspørgslen. Det har man så valgt ikke at gøre, eftersom finansloven indeholdt en nogenlunde neutral finanspolitik. Så nu må vi vente og se, hvad der sker. Men vi tænker ikke i indgreb. Det er en fejlopfattelse,« siger Anders Møller Christensen.

Han tilføjer, at Danmarks Nationalbank har noteret sig, at der nu er kommet mere fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft. Om der også vil være behov for at stramme den økonomiske politik med finansloven for 2008 er for tidligt at sige, vurderer Nationalbanken.

»Vi ved jo slet ikke, hvordan økonomien har det til den tid. Så det er for tidligt at sige noget om,« siger Anders Møller Christensen.

Ikke bare Nordea, men også vismændene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og flere andre venter, at de seneste tre års vækst med hastigt stigende forbrug, faldende ledighed og tusindvis af nye job, afløses af mere stille tider. Også regeringen, OECD og alle andre, der løbende forsøger at tage temperaturen på den økonomiske udvikling herhjemme venter, at væksten herhjemme i år tager noget af, og vi kommer ind i et lidt mere roligt forløb.

Tvangsopsparing igen

At der er ved at ske en ændring i økonomien viser en del økonomiske nøgletal også. Bilsalget stiger mindre end før. Forbrugernes forventninger er dæmpet noget på det sidste. Realkreditten har meldt om svagt aftagende lånelyst, og flere steder i landet er boligpriserne under pres.

Imidlertid er der også tegn, som peger i modsat retning: Beskæftigelsen er meget høj og endnu ikke faldende.

Folk har mange penge mellem hænderne som følge af en stigende realløn og stigende aktiekurser. På det sidste er oliepriserne også faldet betydeligt.

»Men fra og med 2008 genindføres tvangsopsparingen SP også. Det vil være med til at holde økonomien nede i fart,« siger Helge J. Pedersen.

Ordførende direktør i Jyske Bank har også den opfattelse, at politikerne skal lade økonomien passe sig selv.

Han mener ikke, at der er behov for et finanspolitisk indgreb nu og idet hele taget ikke så længe, lønudviklingen er moderat.

»Det er positivt, at vi trods fuld beskæftigelse har lav inflation og ingen løninflation. Vi har et LO, som taler om lønstigninger på en meget ansvarsfuld måde i forhold til de rammer, der er for økonomien,« siger Anders Dam med henvisning til de seneste udtalelser fra LOs formand Hans Jensen, som spår lønstigninger i størrelsesordenen fire procent.