Nedjustering af dansk økonomi i sigte

Regeringens finanslov, der præsenteres på tirsdag, kan meget vel indeholde en nedjustering af den økonomiske vækst. Der er i hvert fald ikke noget lige nu, som tyder på, at væksten kan nå op på de 1,4 procent for hele 2014, som regeringen har stillet i udsigt.

Flere økonomer spår, at finansminister Bjarne Corydon (S) må nedjustere regeringens forventninger til den danske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den økonomiske vækst vil med stor sandsynlighed skuffe stort igen i år. Dermed er Danmark nu på vej mod sjette år i træk, hvor økonomien ligger underdrejet, og der slet ikke er kommet så meget fart på forbrug, investeringer og eksport, som de fleste havde håbet. Udviklingen er så svag, at finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) med stor sandsynlighed vil nedjustere prognosen for dansk økonomi, når de tirsdag fremlægger udspillet til næste års finanslov. Nedjusterer regeringen ikke nu, bliver de presset til at gøre det senere på året, vurderer flere økonomer.

Fredag i næste uge udsender Danmarks Statistik også tal for væksten i dansk økonomi i årets andet kvartal. Første kvartal bød på en pæn fremgang på 0,8 procent, men økonomerne venter et negativt tal med faldende velstand i andet kvartal.

»Får vi et svagt negativt tal, som er det mest sandsynlige, vil væksten i dansk økonomi næppe nå op på 1,4 procent i hele 2014, som regeringen venter,« siger Klaus Rasmussen, der er cheføkonom hos DI (der tidligere hed Dansk Industri).

Chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet er enig.

»Rigtig meget peger på en svag eller negativ vækst. Importen stiger mere end eksporten. Privatforbruget er slet ikke kommet i gang. Boligbyggeriet falder, og erhvervslivets investeringer er bestemt ikke inde i nogen god udvikling. Der er også fare for, at den offentlige efterspørgsel udvikler sig svagt. Den store joker er så virksomhedernes lagre, som måske vil holde en lille hånd under væksten,« siger han.

Hvis virksomhederne har øget deres lagre og produceret en masse varer, som de ikke har kunnet sælge, så er det imidlertid noget, der vil dæmpe væksten senere på året.

»Der skal godt nok knald på i andet halvår, hvis vi skal nå op i nærheden af en vækst på 1,4 procent,« siger Frederik I. Pedersen.

Rusland rammer Danmark

Økonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank tror også, at regeringen vil nedjustere sin prognose. »Der kommer sandsynligvis en nedjustering af væksten både i år og til næste år,« siger han.

Cheføkonom hos Nordea Helge J. Pedersen betegner også skønnet for væksten i år og til næste år som »for optimistisk«.

»Regeringen har i nogen tid ligget på den positive side med sine skøn. Men sådan som den internationale udvikling ser ud, hvor eurolandene har nulvækst, og virksomhederne rammes af Ruslands handelssanktioner, så bliver væksten resten af året sandsynligvis lavere end ventet,« siger han.

Bliver væksten svagt negativ i andet kvartal, så vil der i hele første halvår kun have været en vækst omkring én procent i dansk økonomi. Det betyder, at der skal være en vækst på to procent til i andet halvår, hvis væksten for hele året skal op omkring 1,5 procent.

»Men en vækst omkring to procent, er slet ikke realistisk, som tingene ser ud lige nu,« siger Klaus Rasmussen fra industrien.

Hos Dansk Erhverv kalder direktør Jens Klarskov den aktuelle situation for en »lavvækstfælde«.

»Løsningen på at få vækst er ikke længere at give kunstigt åndedræt til økonomien ved ufinansieret at øge det offentlige forbrug. Vejen til øget vækst og beskæftigelse går gennem reformer, der letter omkostningerne for virksomhederne, øger udbuddet af arbejdskraft, løfter produktiviteten og effektiviserer den offentlige sektor,« siger Jens Klarskov.

Ingen pakkeleg

Han tilføjer, at det er »helt afgørende« for virksomhederne, at forhandlingerne om finansloven ikke ender i en pakkeleg, der ikke er penge til.

I stedet skal der fokus på at forbedre virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser.

Det mener Jens Klarskov, at der kan komme, hvis afgifterne blev sænket på varer, som er følsomme over for grænsehandel. Også energiafgifterne i serviceerhvervene mener han bør lettes, så de kommer på linje med andre sektorer.

»Der er også behov for mere gunstige afskrivningsregler, som øger investeringerne. Øget samarbejde mellem det offentlige og private samarbejde ville også være godt. Det kan være med til at effektivisere den offentlige sektor,« siger Jens Klarskov.