Nationalbanken tredobler inflationsskøn – og kalder på markant stramning af finanspolitikken

De offentlige udgifter skal reduceres markant for at få bugt med inflationen. Det anbefaler Nationalbanken i forbindelse med sine udsigter for dansk økonomi. Få her en kort gennemgang af Nationalbankens analyse, som økonomer kalder dyster, men realistisk.

Nationalbankens direktør Lars Rohde holder pressemøde 10.30 pressemøde om udsigterne for dansk økonomi. Banken lægger op til markant finanspolitisk opstramning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nationalbanken foretager en dramatisk opjustering af den forventede inflation til næste år og kalder på en finanspolitisk opstramning.

Ifølge økonomerne er det alt i alt en særdeles dyster prognose, bankernes bank har lagt frem.

I marts forudså Nationalbanken, at inflationen ville falde til et gennemsnit på 1,4 procent i 2023.

Nu lyder forventningen på 4,3 procent, altså godt tre gange højere.

»Inflationen både herhjemme og i udlandet er på sit højeste i 40 år. Udsigten til høje prisstigninger på el og gas over vinteren bidrager til, at inflationen ventes at forblive høj ind i 2023. Den høje inflation har betydet, at renterne er steget markant,« hedder det i Nationalbankens prognose.

Det forventes, at inflationen i Danmark, der nu ligger på omkring ti procent, når at toppe på 11 procent inden årets udgang.

Stram op

Af samme årsag lyder det også i Nationalbankens seneste analyse af udsigterne for dansk økonomi, at presset på økonomien skal lettes gennem markante finanspolitiske opstramninger.

»Nationalbanken anbefaler, at finanspolitikken bidrager til at dæmpe kapacitetspresset med knap en procent af BNP i 2023 ud over, hvad der ligger i finanslovsforslaget,« skriver banken.

Med andre ord: staten skal bruge markant færre penge, end der er lagt op til fra politisk hold. Ifølge Sydbank er det yderligere besparelser på 25 milliarder kroner.

Nationalbanken understreger, at så længe kombinationen af stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber en risiko for en selvforstærkende dansk løn-pris-spiral, så bør den økonomiske politik »aktivt«  bidrage til at modvirke det.

Kæmpe nedjustering af forventet vækst

I marts forventede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse i 2023 med 2,1 procent.

Nu forventes det, at økonomien skrumper med 0,1 procent i 2023.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds cheføkonom, Sofie Holme Andersen, trækker inflation og rentestigninger vækst ud af økonomien.

Men hun mener ikke, at det er fornuftigt at stramme finanspolitikken yderligere på vej ind i en recession.

»Med negativ vækst i 2023 skal man være meget varsom med finanspolitikken. Man skal ikke lempe på nuværende tidspunkt, men at stramme yderligere på vej ind i en recession er ikke en god idé,« skriver hun i en kommentar.

På et pressemøde onsdag sagde Nationalbankens topchef, Lars Rohde, at han er bevidst om risikoen ved at stramme finanspolitikken på vej ind i en recession, men at den frygtede løn-pris-spiral vejer tungere.

Ingen vej udenom

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, deler Nationalbankens særdeles matte forventninger.

Han kalder det »en prognose om en økonomisk krise, recession, afmatning eller hvad man nu ellers vil kalde det, og det er desværre helt realistisk«.

Ifølge Las Olsen er nedgangen ikke blot realistisk, den er også på sin vis nødvendig.

»Situationen er den, at der er for meget aktivitet i forhold til, hvad økonomien faktisk kan holde til både i Danmark og i verden omkring os. Derfor er inflationen høj, og der er nok ikke rigtig nogen vej udenom en ubehagelig periode.«

Banker: Vi ser moderat vækst

Flere banker deler Nationalbankens anbefaling om finanspolitiske stramninger samt den generelle analyse af, at situationen er alvorlig.

Men mener ikke, at Danmark ser ind i en skrumpet økonomi i 2023.

Nykredit tror eksempelvis på en vækst på 0,2 procent, mens Sydbank i sin seneste prognose venter »en moderat positiv vækst«.

Arbejdsløsheden forbliver lav

Dansk Metals cheføkonom, Erik Bjørsted, hæfter sig ved – og glæder sig over – at Nationalbanken ikke forventer en markant højere arbejdsløshed end i dag trods de mange mørke meldinger.

»Ledigheden ventes dog at være lav de kommende år, og på den baggrund skønnes lønstigningerne at tage yderligere til de kommende år,« skriver Nationalbanken.

I 2022 er 76.000 arbejdsløse, det tal ventes »kun« at stige til henholdsvis 89.000 og 97.000 i 2023 og 2024.

»Arbejdsgiverne forsøger i øjeblikket at tegne et meget dystert billede af dansk økonomi. Men det harmonerer ikke med, at arbejdsgiverne samtidig klager over mangel på arbejdskraft. Nationalbankens prognose viser også klart, at arbejdsløsheden forbliver lavere end før coronakrisen,« hvor den lå på over 100.000, skriver Erik Bjørsted.

Prisfald på boligmarkedet

Højere renter og forringet købekraft ventes også at sætte sine spor på boligmarkedet, fastslår Nationalbanken.

»Over sommeren er handelsaktiviteten faldet betydeligt, og priserne på huse og lejligheder er begyndt at falde. Der ventes en fortsat opbremsning, hvor boligpriserne skønnes at falde knap seks procent til næste år.«

For bare et halvt år siden lød vurderingen fra Nationalbanken, at boligpriserne til næste år vil stige 1,7 procent.

Også forventningerne til prisudviklingen i 2024 er noget mere pessimistiske. Her lød prognosen i marts på en prisstigning på 2,1 procent. Nu er Nationalbankens forventning et prisfald på 1,8 procent.

Huspriserne steg med 11 procent i 2021 og ventes ifølge Nationalbanken at sige med 2,9 procent i gennemsnit i 2022.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Nationalbankens anbefaling om at stramme markant mere op på finanspolitikken, end regeringen har lagt op til.