Nationalbanken: Stram økonomien

Regeringen skal stramme finanspolitikken til næste år, hvis vi skal undgå at gentage fortidens fejl, lyder det fra Danmarks Nationalbank.

Nationalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er nu ved at komme så meget fart på dansk økonomi, at finanspolitikken til næste år skal strammes med højere skatter eller lavere offentlige udgifter. Sker det ikke, er der en fare for, at fortidens fejl fra 2005 bliver gentaget. Dengang steg de offentlige udgifter hastigt, og skatterne sænket, mens økonomien var på kogepunktet. Resultatet blev en voldsom overophedning og efterfølgende hård nedtur, som fortsat trækker sine tydelige spor herhjemme.

Det er Lars Rohde og Per Callesen, der begge er medlem af direktionen for Danmarks Nationalbank, som kommer med denne klare advarsel.

De frygter, at der snart bliver mangel på arbejdskraft inden for flere sektorer, der presser lønnen op, sætter fart på inflationen og skader konkurrenceevnen. For en del faggrupper er arbejdsløsheden allerede nu på samme lave niveau som i 2006.

»Man skal tilbage til 1975 for at finde en periode, hvor arbejdsløsheden herhjemme har været lavere end nu, hvis man lige ser bort fra nogle ganske korte periode, hvor ledigheden var ekstraordinær lav,« siger Per Callesen.

Stramning på ti mia. kroner

Konkret anbefaler Danmarks Nationalbank derfor en finanspolitisk stramning på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket svarer til omkring ti milliarder kroner.

»I 2015 ventes dansk økonomi at være så langt henne i et opsving, at finanspolitikken bør strammes, så der kommer en mærkbar forbedring af den strukturelle offentlige saldo,« siger Lars Rohde.

Han tilføjer, at det især gælder, når der tages hensyn til det lempelige udgangspunkt for finanspolitikken i år og den helt enestående lave rente, der er med til at fyre op under dansk økonomi.

Renten ser tilmed ud til at holde sig lav i længere tid, end der er behov for herhjemme, fordi arbejdsløsheden i eurolandene er historisk høj. Den Europæiske Centralbank (ECB) vil derfor vente ganske længe, før de begynder at sætte renten op. Arbejdsløsheden i eurolandene er tæt på 12 procent af arbejdsstyrken, men den herhjemme er under det halve og omkring 5,5 procent.

Danmarks Nationalbank har justeret sit skøn for væksten i dansk økonomi lidt op, så de nu venter en fremgang på 1,5 procent i år, 1,8 procent til næste år og 2,0 procent i 2016. Det er 0,1 procent point mere end skønnet i marts for alle de tre år.

Sjælden opjustering

Det er første gang i to år, at Danmarks Nationalbank opjusterer sine skøn. Ellers har det normale i nogen tid været, at udviklingen har skuffet, og skønnene for dansk økonomi er blevet nedjusteret.

De bedre tider skyldes især, at det private forbrug er ved løfte sig efter flere års stilstand. Men bedre går det også med eksporten og industriproduktionen.

Per Callesen betegner den aktuelle ledighed som »ganske lav«. Der er således kun omkring 132.000 bruttoledige herhjemme, hvor de aktiverede tælles med, og 103.000, hvis de aktiverede ikke tælles med.

Det skal ses i forhold til, at den strukturelle ledighed, som arbejdsløsheden ikke kan presses ned under, uden der kommer lønpres, skønnes at ligge på omkring 90.000 nettoledige og 110.000 bruttoledige.

»Så der er behov for en skærpet overvågning af arbejdsmarkedet,« siger Per Callesen.

Faldende arbejdstid


Han tilføjer, at den vækstpakke, der er ved at blive strikket sammen på Christiansborg, bør indeholde langsigtede forbedringer af dansk økonomi og ikke kortsigtede stimulanser, der sætter mere fart på økonomien, der er på vej frem af sig selv.

Tidligere er det myldret ind med håndværkere fra Polen, Sverige og andre steder, når tiderne blev bedre. Mange har også taget et job i stedet for at begynde på en uddannelse.

»Det kan muligvis godt gentage sig, men næppe før vi har fået en overophedning. En del siger så, at arbejdstiden vil stige, hvis der bliver brug for mere arbejdskraft. Men det er ikke helt oplagt, og der er faktisk sket et lille fald i arbejdstiden på det seneste,« siger Per Callesen.

Den endelige udformning af finanspolitikken for næste år lægges fast ved efterårets forhandlinger om næste års finanslov. Vismændene har anbefalet en gradvis stramning af finanspolitikken i de kommende år.