Nationalbanken opfordrer til kritisk holdning over for penge

"Penge lugter ikke". Det gamle mundheld holder ikke længere. Lugtende, jordslåede pengesedler, der ser ud til

at have været gravet ned, eller rødfarvede sedler, som eventuelt er søgt renset, ombyttes ikke uden videre.


Nationalbanken

skærper kravene, når det handler om at bytte mistænkelige pengesedler til nye.


Nationalbanken vil kvalificere

sagsbehandlingen, når der kommer ansøgninger om at ombytte pengesedler, der ser ud til at stamme fra forbrydelser. Det

drejer sig f.eks om bankrøverier, hvor pengene er blevet farvet røde af farvepatroner.


De kriminelle miljøer

kan i dag fjerne farven ved kemisk rensning, hvilket dog ofte giver sedlerne et unormalt udseende.


Det bør alle - virksomheder

som private - være på vagt overfor. Hvis en ansøgning om ombytning af pengesedlerne ikke ledsages af en troværdig forklaring,

der beviser, at ansøgeren er rette ejermand, bliver konsekvensen at ombytningen nægtes. Pengene bliver ikke tilbageleveret

til ansøgeren, der må betragte pengene som tabte.


- Nationalbanken vil ikke længere føre en langmodig

og forstående praksis, men gennemføre en hårdere godkendelsesprocedure over for personer, der ikke kan give en

fornuftig forklaring på pengesedlernes unaturlige udeende, siger kontorchef Niels Lyngkjær fra Finansrådet.









Organiseret

kriminalitet

Han ser den hårdere kurs over for mærkeligt udseende pengesedler som et vigtigt skridt over for den organiserede

kriminalitet, hvor f.eks rockere sender håndlangere i byen som bankrøvere. Ifølge Niels Lyngkjær er det vanvittigt

at lægge farvepatroner sammen med pengesedler for at farve pengene ved røveri, hvis sedlerne efterfølgende blot

bliver godkendt efter en kemisk rensning.


- Hovedbudskabet herfra er, at de handlende skal være hårdere i filten over

for kunder, der forsøger at betale med mystisk udseende pengesedler. Vi henstiller til, at man ikke tager imod farvede eller

vaskede sedler.


- De handlende risikerer selv at måtte bære tabet, hvis pengene ikke ombyttes, siger Niels Lyngkjær.