Nationalbanken: Ned med rentefradraget

Danmarks Nationalbank vil sænke værdien af rentefradraget, begrænse adgangen til lån uden afdrag og lade ejendomsværdiskatten stige. Alt sammen noget der vil gavne førstegangskøbere, vurderes det.

Nationalbankdirektør Lars Rohde fremlagde i går kvartalsoversigt på et pressemøde i København. Han advarer mod at lempe finanspolitikken, selv om væksten også til næste år bliver en del lavere end tidligere skønnet. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen retter nu et hårdt angreb mod danske boligejere. Danmarks Nationalbank vil nemlig have værdien af rentefradraget sænket, lånegrænsen for lån uden afdrag sat ned fra 80 til 60 procent af boligens værdi og ejendomsværdiskatten hævet.

Alt sammen for at få danskerne til at spare mere op i deres bolig og gøre både banker og realkredit mere robuste, så de bedre kan modstå tab, hvis boligpriserne på et tidspunkt begynder at rasle ned.

Værdien af rentefradraget er sænket over flere omgange lige siden midtfirserne og er i dag på typisk 33 procent. Men denne værdi vil Danmarks Nationalbank sænke til bare 23 procent, altså med ti procentpoint.

»Det vil kun have en ganske beskeden effekt på boligpriserne nu, hvor renten er meget lav,« siger Lars Rohde.

Danmarks Nationalbank har regnet ud, at boligpriserne over de kommende ti år vil stige med hele 30 procent, hvis renten fortsætter med at holde sig nede omkring det aktuelle niveau, der er historisk lavt. Stiger renten derimod til et mere normalt niveau, som hedder 3,5 procent for den korte rente og fem procent for den lange rente, vil boligpriserne kun stige med omkring ti procent ud over inflationen over de næste ti år.

Stopper skattetænkning

»Så der er udsigt til kraftige prisstigninger, hvis renten først tilpasser sig til de historisk mere normale niveauer sent. Derfor ville det være godt at reducere rentefradraget nu, så vi får nogle bedre strukturer herhjemme, og sådan at det bedre kan betale sig at spare op. Det vil være til gavn for den finansielle stabilitet. Samtidig vil en lavere værdi af rentefradraget hindre, at nogle låner penge og trækker renterne fra med en værdi på 33 procent og derefter skyder pengene ind på en pensionsordning, hvor afkastet kun beskattes med 15,3 procent,« siger Lars Rohde.

De afdragsfrie lån, mener Danmarks Nationalbank, skal begrænses, så de kun kan gives op til 60 procent af boligens værdi, hvilket er mindre end den aktuelle grænse, som hedder 80 procent.

Med lavere lånegrænser for afdragsfrie lån vil friværdien i boligen stige hurtigere, ligesom risikoen for insolvens, hvor gælden er større end 100 procent af boligens pris, blev mindre.

At indgreb som disse vil gøre det dyrere at købe hus og dermed ramme unge førstegangskøbere, afviser Lars Rohde totalt.

»For både hvis rentefradraget sættes ned, og adgangen til lån uden afdrag blev begrænset, vil boligpriserne stige mindre end ellers. Dermed bliver det faktisk nemmere at være førstegangskøber. Omvendt vil førstegangskøbere heller ikke blive bedre stillet, hvis belåningsmulighederne blev endnu bedre end i dag. Det ville blot føre til højere boligpriser,« siger han.

Kortvarigt dyk

Danmarks Nationalbank peger også på, at indgreb af den type, hvor værdien af rentefradraget sættes ned, kun har en kortvarig og negativ betydning for boligpriserne. På bare lidt længere sigt vil de stige igen, nærmest som om, at intet var hændt.

Ejendomsværdiskatten, som er låst fast med skattestoppet fra 2001, så Danmarks Nationalbank også gerne ført tilbage til sin oprindelige form, så den udgjorde en fast procent af boligens vurdering. Det ville nemlig være med til at stabilisere boligpriserne og hindre uheldige op- og nedture, der har det med også at sende hele den danske økonomi ud på uhensigtsmæssige rutsjeture.

Finanstilsynet har på det seneste anbefalet en mindre begrænsning af, hvor meget realkreditten må have af afdragsfrie udlån i den såkaldte tilsynsdiamant. Det initiativ roser Danmarks Nationalbank, men de ønsker det suppleret med deres eget forslag om at sænke lånegrænsen fra 80 til 60 procent.