Nationalbanken holdt Danske Bank i et jerngreb

Nationalbanken var bekymret for, at Danske Bank under finanskrisen skulle krakke og sende hele Danmark ud i en kritisk økonomisk situation. Derfor blev der holdt en række hemmelige ekstraordinære møder mellem Nationalbanken og storbankens øverste ledelse, ligesom der blev oprettet et nødberedskab, så Nationalbanken kunne betale for banken, hvis den ikke selv kunne. Berlingske kan i dag afdække et stykke hidtil ufortalt Danmarks-historie om tiden, da landets største bank vaklede.