Nationalbanken går stik imod DF-politik

Den kommende regering skal træde på bremsen nu, så økonomien ikke løber løbsk som så mange gange før, når et opsving tager fart. Og så skal vi åbne for mere arbejdskraft fra udlandet, mener Nationalbankens direktør.

Nationalbankdirektør Lars Rohde efterlyser en stramning. Især så han gerne en ny måde at opkræve boligskatter på. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Læs mere
Fold sammen

Mens Lars Løkke Rasmussen (V) kæmper for at sammensætte en ny borgerlig regering, kommer der en utvetydig besked fra Nationalbanken, der især rammer et par mærkesager for den sandsynlige regeringspartner Dansk Folkeparti:

Regeringen bør skrue ned for offentlige udgifter. Ellers risikerer økonomien at komme så højt op at flyve, at den efterfølgende falder dybt og brat – akkurat som det skete både i 1980erne, 1990erne og senest frem mod finanskrisen i 2008.

Desuden skal Danmarks dør stå åben for arbejdskraft fra udlandet, som vi får brug for i de kommende år.

»Typisk giver perioder med kraftig vækst en efterfølgende periode med tilbageslag. Læren af det er, at hvis man ikke får kontrol med opgangen og får den styret i den rigtige retning, så får man langvarige tilbageslag. Derfor er det tid over de næste år til at normalisere de offentlige finanser,« sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da han mandag præsenterede Nationalbankens kvartalsrapport.

Desuden konkluderer banken, at udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa er vigtig for det danske arbejdsmarked, og at udfordringen bliver at tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Balance for sent

Ifølge Finansministeriet er der udsigt til et underskud på den offentlige saldo på ca. 0,5 procent frem mod 2017 – og først udsigt til balance i 2020. Men det er for sent, mener banken, som mener, at en stramning kan ske enten ved at nedbringe offentlige investeringer og forbrug eller ved at forhøje skatter og afgifter.

Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, står fast på partiets politik på de nævnte punkter.

»To tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne mangler de nødvendige kompetencer. Så svaret kunne jo også være at kompetenceudvikle dem som en del af løsningen med at skaffe mere arbejdskraft,« siger René Christensen. Nationalbanken forventer, at beskæftigelsen vil stige med 100.000 personer til og med 2017 – næsten udelukkende i private virksomheder. Og ifølge prognosen vil beskæftigelsen blive forøget med en tredjedel fra de arbejdsløses kø og resten fra andre kilder – som blandt andet er nettoindvandring til Danmark samt at sikre flere i den arbejdsdygtige alder på arbejdsmarkedet.

»Medvirkende til det sidste er, at tilbagetrækningsreformen flytter aldersgrænsen for efterløn opad i disse år. Men det er en forudsætning for fortsat opsving i dansk økonomi, at reformerne fastholdes,« skriver banken i sin kvartalsrapport.

Men Dansk Folkeparti står også fast på blandt andet at rulle en del af dagpengereformen tilbage.

»Genoptjeningsperioden på 12 måneder er med til at fastholde mange i ledighed, fordi de ikke siger ja til kortere beskæftigelse. En kortere ansættelse kan ellers for mange være en vej til at få et fast job, så derfor giver den lange genoptjeningsperiode en minuseffekt på arbejdsudbuddet,« siger Rene Christensen.

Tre brændstoffer

Især tre økonomiske brændstoffer er baggrunden for den kraftige vækst i Danmark, der nu udløser en henstilling til at bremse op. Olieprisen har gennem længere tid ligget på et meget lavt niveau, hvilket nærmest svarer til en skattelettelse til virksomheder og husholdninger. Renten er meget lav, hvilket lånoptagelse og forbrug i både virksomheder og husholdninger stimuleres af. Og kursen på euro – og dermed kronen – er faldet over for dollarkursen, så danske varer er blevet billigere og dermed lettere at sælge på en lang række eksportmarkeder.

»Disse forhold slår kraftigt ind på dansk økonomi. Især olieprisen virker kraftigt på kort sigt, mens valutakursen virker stærkt ekspansivt på dansk og europæisk økonomi,« siger Lars Rohde.

De tre faktorer bidrager med godt en procent til Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, i år. Samlet set fastholder Nationalbanken sit skøn for væksten i bruttonationalproduktet på to procent i 2015, 2,1 procent i 2016 og endelig 1,8 procent i 2017.