Der er masser af milliarder i regeringens pengekasse, så der er råd til at investere mange flere penge i det danske forsvar. Men de øgede investeringer i Forsvaret som følge af det nationale kompromis har en pris. Den kommer bare fra en helt anden kant, end regeringen hidtil har lagt op til.

Det nationale kompromis vil give flere soldater, og det er godt for det danske forsvar og den danske sikkerhed. Men det kræver ekstra arbejdskraft, og hvorfra skal den komme i en tid med et meget stramt arbejdsmarked? Det skal regeringen og det øvrige folketing være meget opmærksom på og være klar til at reagere på, hvis det giver problemer.

Sådan lyder advarslen fra direktør for Danmarks Nationalbank Lars Rohde. Den kommer samtidig med, at Nationalbanken fremlagde sin prognose for den danske økonomi for 2022 og 2023. En prognose, der med et slag fik helt andet fokus, da krigen i Ukraine brød ud 24. februar.

Den krig førte til aftalen om det nationale kompromis. Det er en aftale, som er så omfattende, at den vil få betydning for den danske økonomi på en række områder.

»Det kan blive nødvendigt at tage noget luft ud af økonomien. Det er de afledte effekter af det nationale kompromis, vi er bekymrede for og ikke statens finanser,« siger Lars Rohde.

En helt ny dagsorden

Aftalen om det nationale kompromis skal sikre, at udgifterne til det danske forsvar kommer til at svare til to procent af BNP om året fra 2033. Det vil sige en årlig ekstraudgift til Forsvaret på 18 milliarder kroner fra om ti år. Det svarer til en stigning i vores forsvarsudgifter på 50 procent om året.

Finansieringen skal komme ved, at regeringen kører med lidt større underskud på de offentlige finanser, end den tidligere har lagt op til. Mere præcist vil regeringen ifølge aftalen om det nationale kompromis sigte efter, at underskuddet på den strukturelle saldo kommer til at svare til 0,5 procent af BNP i 2030.

Hidtil har målsætningen været, at der skulle være balance i både 2025 og 2030.

Den ny målsætning giver regeringen mulighed for at bruge nogle flere penge, og denne lempelse støtter Lars Rohde.

Men det skal med i ligningen, at dagsordenen på arbejdsmarkedet i dag og mange år frem er en helt anden end tidligere.

»Vi har været vant til, at vi har øget udbuddet af arbejdskraft fra år til år. Vi har øget erhvervsfrekvenserne for de unge og de ældre. Herudover har vi fået meget udenlandsk arbejdskraft. Det har gjort, at beskæftigelsen er steget med 250.000 personer siden finanskrisen. Men nu vil vi få demografien imod os«, siger Lars Rohde.

Med demografien imod os mener han, at der i de kommende år bliver flere ældre i forhold til antallet af unge. Flere økonomer har fremhævet, at det vil give en situation, hvor der vil være mere eller mindre permanent mangel på arbejdskraft.

»Hvis man gennemfører en værnepligt og tager 20.000 unge ud af arbejdsmarkedet, kan det give et lønpres, som vi så det i 2007 og 2008 med en efterfølgende nedtur til følge. Regeringen skal derfor være klar til at tilpasse finanspolitikken – eller sagt mere direkte at stramme finanspolitikken. Enten ved at lave offentlige besparelser eller  ved at sætte skatterne op,« siger Lars Rohde.

Flere reformer

Hvis regeringen går ind og strammer finanspolitikken bliver presset på arbejdsmarkedet lettet. Offentlige besparelser vil gøre, at der brug for færre offentligt ansatte. Hvis regeringen vælger højere skatter eller afgifter, vil det sænke privatforbruget, og det vil også ramme beskæftigelsen.

Men uanset om regeringen vælger at stramme finanspolitikken på den ene eller den anden måde, vil det gøre ondt. Og højere skatter og afgifter vil naturligt nok være meget upopulære.

Lars Rohde påpeger derfor, at regeringen også kan vælge en anden vej, og det er at genoptage reformsporet for at få øget udbuddet af arbejdskraft. På den måde kan der også blive plads til ekstra personale i Forsvaret.

»Det mindst smertefulde vil være at øge arbejdsudbuddet. Det er det, som Pensionskommissionen ser på med den stigende pensionsalder. Det er også det, som vi har set med nogle af de prøveballoner, der er sendt op med eksempelvis en SU-reform,« siger Lars Rohde.

Deler bekymringen

Det nationale kompromis blev præsenteret på et stort anlagt pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. Det er udover Socialdemokratiet De Radikale, Venstre, De Konservative og SF, der står bag.

Der er generelt stor opbakning til aftalen, men fra flere sider bliver det også understreget, at det bestemt ikke er en gratis omgang, selvom man finansierer det ved køre med et lidt større overtræk på bankbogen.

Den liberale tænketank CEPOS har ligeledes været inde og se på, hvordan den ny aftale vil påvirke arbejdsmarkedet. Og bekymringen fra Lars Rohde bliver delt af cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

»Her er der lagt til grund at den eksisterende fordeling mellem personel og materiel opretholdes, når de 18 milliarder kroner skal anvendes. Det vil reducere den private beskæftigelse med 13.000. Politikerne bør kompensere jobtabet i den private sektor via nye arbejdsmarkedsreformer,« siger Mads Lundby Hansen.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen deler også bekymringen fra Nationalbanken. Dog ikke i helt samme grad.

»Jeg er enig i, at arbejdsmarkedet er stramt. Det er også rigtigt, at hvis man tager lidt ekstra ud fra arbejdsmarkedet, fordi man skal have en længere værnepligt eller flere værnepligtige, vil presset blive øget. Men der kommer også ukrainske flygtninge til landet, og det gælder bare om at få dem i beskæftigede så hurtigt som muligt,« siger Helge J. Pedersen.

»Man kan også sige, at der under pandemien har været rigtig mange ansatte i sundhedssektor til vaccinationer. De vil blive frigjort,« siger Helge J. Pedersen.