Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmark vil i år få et gigantisk overskud på sit offentlige budget. Dermed bliver vi et af de ganske få lande i hele Europa, sammen med Tyskland og Norge, som kan prale af overskud og en faldende statsgæld.
Plusset på de offentlige finanser vil med stor sandsynlighed summe sig til imponerende 33 mia. kroner.
Det er direktør Lars Rohde, som står i spidsen for Danmarks Nationalbank, der forudser dette.
Den gunstige udvikling på de offentlige finanser hænger især sammen med den faldende rente, som har givet enorme kursgevinster og dermed også store indtægter fra skatten på afkast af pensionsformuer.
Men ekstraordinære indtægter af stort omfang fra danskernes store interesse for at lægge kapitalpensioner om til en aldersopsparing spiller også ind. Men den form for kreativ budgetsminke advarer Lars Rohde mod.
»På langt sigt kan man ikke skabe en langsigtet holdbarhed på de offentlige finanser med ekstraordinære engangsindtægter,« siger Lars Rohde.
Han tilføjer, at statens budget de senere år også har været støttet kunstigt af særligt store indtægter fra skat på afkast fra pensioner, fordi kursen på både aktier og obligationer er steget betydeligt.
Klinger i statskassen
Også i 2015 ventes ekstraordinære indtægter at klinge højlydt i den danske statskasse, fordi det er besluttet at forlænge den midlertidige skatterabat på omlægningen af kapitalpensioner til også at gælde i 2015 samt at introducere en ny skatterabat på udbetalingen af pensioner fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
De tiltag skønnes at styrke den offentlige saldo med 15 mia. kroner til næste år, så der »kun« bliver et underskud på over 50 mia. kroner eller 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Uden midlertidige indtægter vil underskuddet på den offentlige saldo overskride den tilladte grænse på tre procent til næste år, vurderer Danmarks Nationalbank. Også i 2016 ventes underskuddet trods en bedring af konjunkturerne at holde sig oppe på et uholdbart højt niveau.
Men i år bliver også overskuddet på den danske betalingsbalance over for udlandet betydeligt større end ventet. Fremgangen kan meget vel blive på 13 mia. kroner, så Danmark nu for femte år i træk får et overskud oppe over voldsomme 100 mia. kroner, hvilket er mere end seks procent af BNP.
Danmark køber igen energi
Betalingsbalancen nyder godt af, at olien for tiden rasler ned i pris. Danmark er nemlig efter en længere årrække som storeksportør af energi igen blevet importør. En væsentlig del af importen af olie og anden energi kommer fra den bunkering, eller køb af brændstof, som Danmarks store handelsflåde årligt foretager, og som løber op i mere end 40 mia. kroner.
Samlet venter Danmarks Nationalbank en vækst i dansk økonomi på 0,8 procent i år og 1,7 procent til næste år. Det er på niveau med, hvad vismændene, Den Internationale Valutafond (IMF), OECD, EU-Kommissionen og andre også vurderer lige for tiden. Det danske BNP trækkes dog ned af den faldende produktion af olie og gas i Nordsøen med så meget som 0,4 procentpoint om året, hvorfor udviklingen i den indenlandske og private sektor er bedre, end de officielle tal umiddelbart antyder, fremhæver Lars Rohde.