Nationalbankdirektør beskyldes for svigt

Nationalbankens øverste ledelse overhørte advarsler under bankernes historiske udlånsfest fra 2005 til 2008.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein har givet de danske bankkunder en opsang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Politiken søndag.

Derfor blev Danmark hårdere ramt af finanskrisen end nødvendigt.Ifølge loven har Nationalbanken pligt til at sikre den finansielle stabilitet, men alligevel fik pengeinstitutterne på rekordtid lov til at opbygge et såkaldt indlånsunderskud på omkring 550 milliarder kroner, skriver Politiken.

»Nationalbanken kunne udadtil have advaret om, at udlånsvæksten var for stor, og at regeringen måtte skride ind. Det havde vakt stor genlyd«, siger professor i finansiering Finn Østrup, CBS, til Politiken.


Kortfristede lån De danske banker og realkreditinstitutter havde i årtier haft balance mellem deres indlån og udlån, men fra 2005 og frem ændrede billedet sig dramatisk.I jagten på profit lånte bankerne gigantiske summer ud, som blev dækket ind via kortfristede lån i udenlandske banker. Ofte skulle pengene betales tilbage i løbet af få uger eller måneder, og dermed lå der en tikkende bombe under bankerne, da krisen ramte

Panik på pengemarkedet


Allerede i august 2007 opstod der panik på pengemarkedet, da de amerikanske banker ikke ville låne penge ud på grund af boligkrisen i USA. Men det blev af Nationalbankens direktion betegnet som en »nyttig forskrækkelse«, der ikke ændrede på, at »det danske finansielle system er i god form«, skriver Politiken.

Nationalbankens direktør Nils Bernstein erkender i dag, at krisens omfang kom bag på den uafhængige institution:

»I bagklogskabens klare lys kan man altid stille sig det spørgsmål, om man burde have råbt højere, men det løser jo ikke det velkendte problem, at al fremadrettet økonomisk vurdering sker under usikkerhed, og man kan aldrig være sikker på, hvad der sker«, siger Nils Bernstein til Politiken.

Tog ikke konflikten med storbanker

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) mener, at »udlånseksplosionen burde have fået advarselslamperne til at lyse«, og nationalbankdirektøren burde derfor være gået ud med advarsler mod udviklingen.

»Det har han forsømt. Han har ikke været indstillet på at tage konfrontationen med de store banker«, siger Mogens Lykketoft til Politiken.

Alarmklokkerne ringede Ifølge Danmarks tidligere nationalbankdirektør gennem små 30 år, Erik Hoffmeyer, hedder en tommelfingerregel, at hvis der er en stigning i udlånet på 20 procent fra et år til det næste, så skal man være varsom.

»Så begynder alarmklokkerne at ringe«, siger Erik Hoffmeyer til Politiken. Han betegner det store indlånsunderskud som »meget risikabelt«.

Heller ikke da den offentlige kontrollant, Finanstilsynet, i september 2006 advarede mod udlånseksplosionen og boligpriserne i Danmark, var Nationalbanken videre bekymret:

»Der kan ikke umiddelbart anes noget i horisonten, som kan true den finansielle stabilitet«, sagde Nils Bernstein ifølge Politiken på en konference om finansielle kriser.