Næsten 750.000 danskere lever nu af det offentlige

Antallet af danskere, som lever af det offentlige, er nu faldet fem år i træk. Det er på samme niveau som før finanskrisen. Både Venstre og Liberal Alliance ønsker at holde næsen i reformsporet, så tallet kan komme endnu længere ned.

Antallet af danskere på overførselsindkomst er blevet reduceret 21 kvartaler i træk, så det nu er på samme niveau som før finanskrisen. Arkivfoto: Brian Bergmann Fold sammen
Læs mere

Antallet af danskere, som lever af skattekroner fra det offentlige, rasler ned. I dag er der 747.800 danskere, der får penge fra det offentlige. Det er det laveste niveau siden før finanskrisen, og antallet er nu faldet 21 kvartaler i træk.

Det skyldes, at bedre tider på det danske arbejdsmarked har sendt stadigt flere danskere i arbejde, og samtidig har skiftende regeringer pumpet nye reformer ud i hovedet på danskerne i hastigt tempo. De har haft en gavnlig effekt. Specielt reformen af efterlønnen har virket. Den har medført, at hr. og fru Jensen trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Heri kan man se, at 12.500 danskere røg ud af den offentlige forsørgelse fra fjerde kvartal sidste år og til første kvartal i år. Og siden slutningen af 2010 er køen af danskere ved de offentlige kasser konstant skrumpet. Der er tale om danskere i det, man kalder den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år. Folke­pensionister og unge under uddannelse på SU er ikke med i statistikken.

Både Dansk Byggeri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og regeringen fremhæver, at det er en meget positiv udvikling. Men vi skal gerne endnu længere ned, lyder meldingen. Dansk Byggeri mener, at Danmark skal have en målsætning om, at der i 2020 kun skal være 600.000, som er forsørget af det offentlige.

»Det er et ambitiøst mål. Der er sat nogle reformer i gang, som vil give en del, og der er stadig lidt hjælp at hente fra konjunkturerne. Derefter skal der yderligere reformer i spil. Her kan man specielt se på de 208.000, som er på førtidspension. Det tal kan ikke komme ned på nul, men man kan se på, hvordan de dårlige kommuner kan lære af de bedste, når de arbejdsprøver dem, som er på førtidspension,« siger Bo Sandberg, der mener, at lavere offentlige ydelser bør være en del af fremtidens reformer. Det skal ses i sammenhæng med lavere skat på arbejde, mener Bo Sandberg.

Sværere at håndtere

Begrebet »offentlig forsørgelse« dækker over en lang række forskellige ydelser. Lige fra dagpenge og kontanthjælp over barsel til folk på efterløn og førtidspension. Derudover sygedagpenge og såkaldte ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

I tallene fra Danmarks Statistik kan man samtidig se, at der inden for det seneste år primært er kommet færre ledige, færre på førtidspension og færre på efterløn. Omvendt er der kommet lidt flere på ressourceforløb og jobafklaring, som begge er ydelser, man kommer på for at undgå førtidspension.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted ser også meget gerne, at endnu færre danskere skal leve af det offentlige. Men han fremhæver, at hvor udfordringen tilbage midt i 1990erne var at få »almindelige« arbejdsløse i job, er det noget sværere at håndtere den sidste gruppe danskere, der sidder fast i de offentlige ydelser. De har ofte andre problemer end bare det at være ledige.

»Der er et potentiale i at få antallet længere ned, men ikke ved at sænke ydelserne. Det vil bare øge uligheden. Det er mere en social indsats, som skal til. Vi skal have folk ud i nogle virksomhedsrettede forløb. Eksempelvis med hjælp fra mentorer,« siger Erik Bjørsted.

Fortsætter reformsporet

I både regeringspartiet Venstre og Liberal Alliance vil man fortsat holde næsen i reformsporet.

»Det er bestemt nogle tal i den positive retning fra Danmarks Statistik. Det er et af regeringens fire pejlemærker, som vi er meget optaget af at forfølge. Vi skal fortsætte med reformer, så vi kan sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde. Det vil vi lægge op til i efteråret med vores 2025-plan og anden del af vores jobreform,« siger beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen.

Han erkender, at det kan være sværere at få restgruppen med, men vil ikke sætte ambitionsniveauet ned af den grund.

»Vi har stadig over 100.000 arbejdsmarkedsparate ledige. De skal ud i job. Specielt i en situation, hvor vi har over 100.000 udlændinge i job i Danmark,« siger Hans Andersen.

Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Laura Lindahl mener, at man skal sætte ind på tre fronter:

Dels skal ledige kunne tvinges til at tage job i hele landet, derudover skal man se på størrelsen af de offentlige ydelser, og desuden skal de kommunale jobcentre være bedre til at finde et match mellem de ledige og virksomhedernes behov for at få nye medarbejdere.