Næringsbrev deler vandene i Danmark

Læs mere
Fold sammen
Diskussionen om et udvidet næringsbrev - et slags erhvervskørekort - for de erhvervsdrivende i fødevarebranchen

har splittet både det politiske landskab og erhvervslivet siden 1998, hvor forslaget første gang blev fremlagt i Folketinget

af Dansk Folkeparti.







Ligesom EU-politikken er næringsbrevet af af de politikpunkter, hvor regeringen hele tiden har

været på kollissionskurs med sit faste støtteparti Dansk Folkeparti. Men hvor EU-politikken hele tiden har været

bredt forankret i Folketinget med støtte fra Socialdemokraterne, har næringsbrevet været en åben flanke for

oppositionen.



Det har indtil sidste år ikke været noget problem, fordi Socialdemokraterne, dengang med Henrik Dam

Kristensen i spidsen, ikke ville indføre mere kontrol og overvågning med virksomhederne.



Men siden valget i november

2001, hvor Socialdemokraterne kom i opposition, har partiet kigget efter huller, hvor man kunne ramme den siddende regering, Og med

den snu Ritt Bjerregaard i spidsen har partiet fundet næringsbrevet som et oplagt mål for at ramme regeringen. Og det

udnyttede hun sidste år, hvor Socialdemokraterne indgik en alliance med Dansk Folkeparti og de øvrige partier i Folketinget

om at kræve, at regeringen fremsatte et forslag på området. Regeringen, med Venstre i spidsen, har ellers hele tiden

været modstander af et sådant næringsbrev eller kørekort. Risikoen for unødig overformynderi, bureaukrati

og bøvl for virksomhederne ligger lige for, og mange tvivler på, at et kørekort overhovedet vil hjælpe noget

som helst på det stigende snyderi i kioskerne og på restauranterne. På arbejdsgiverfronten har forslaget ligeledes

delt vandene. De store restaurations- og hotelkæders repræsentant, HORESTA, og De Samvirkende Købmænd er

positive over for næringsbrevet, som, de mener, vil gøre det nemmere for de lovlydige at drive ordentlig forretning uden

unfair konkurrence fra snyderne. På den anden side står Håndværksrådet, som repræsenterer de små

og mellemstore virksomheder. De mener, at næringsbrevet bliver for bureaukratisk og for bøvlet for virksomhederne og

at det reelt ikke hjælper noget som helst på de problemer, som er i branchen. Med det nye forslag har regeringen lagt

sig på en slankere linje, hvor antallet af virksomheder, der bliver berørt, er nærmest halveret ved at droppe grossist-

og produktionsleddet, og hvor bureaukratiet og bøvlet er reduceret mest muligt ved kun at lade opstartere få pligt til

at erhverve sig næringsbrevet. Tilbage står to knaster, som formentlig vil volde lidt forhandlingsvilje, når forslaget

skal igennem Folketinget her til foråret.



For det første vil der blive en strid om, hvem der skal betale for den

administrative drift af systemet, som formentlig forankres i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Spørgsmålet er, om det skal

være myndighederne eller erhvervslivet, der skal betale for etableringen og driften af det store data-system og de kontrollører,

der skal danne baggrund for hele kontrolindsatsen i systemet. Det drejer sig formentlig om et tocifret millionbeløb. For det

andet vil der komme en diskussion om, hvorvidt det nu er fornuftigt at lade det i forvejen belsatede retssystem være sidste

domsindstands i ordningen. Man kan frygte, at det vil tage flere år inden en erhvervsdrivende får sin dom for at have

overtrådt reglerne for tredje gang - og så er sanktionen med at inddrage næringsbrevet næsten helt ligegyldig.

Forslaget behandles i Folketingets fødevareudvalg i løbet af januar, og det ventes fremsat i løbet af foråret

i Folketinget.