Når krisen klinger af

»Exit.« Alle spejder efter den dør, der kan åbnes, og som fører væk fra det økonomiske mareridt, som lige nu udspiller sig for åbent tæppe i den internationale økonomi. Men der er mange døre, og det gælder om at vælge den rigtige. Ellers kan det gå grueligt galt.

Foto: Bax Lindhardt
Ledigheden drøner i vejret, forbruget falder, og velstanden skrumper. Eksporten er i strid modvind, mens de offentlige underskud stiger med ekspresfart.

På stort set alle områder er både dansk og international økonomi på gal kurs. Men før eller siden vender udviklingen. Det store spørgsmål er bare, hvad der vil ske på den anden side af krisen, og hvordan opturen vil udspille sig. Her er fire bud på, hvordan krisen klinger af:

Mulighed 1:
Det mest sandsynlige er, at væksten langsomt vender tilbage i starten af 2010 i Danmark og resten af Europa, mens USA allerede ved udgangen af dette år vrister sig fri af det aktuelle hængedynd.

Lige så snart økonomien begynder at komme til hægterne igen, skal både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve i USA til at rulle deres aktuelle meget ekspansive pengepolitik med historisk lave renter tilbage. Bliver opsvinget svagt, sådan som meget tyder på, vil verdens to største centralbanker formentlig gå frem på listesko og hæve renten i et yderst forsigtigt tempo, så ikke optimismen slås i stykker, og økonomien sendes tilbage til start.

I USA skal Federal Reserve samtidig til at sælge ud af de store mængder af obligationer, banken har købt op over det seneste år for at presse de lange renter ned. Opkøbene er oppe på ufattelige 1.750 milliarder dollar, svarende til mere end ti procent af det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP.)

Alle disse penge skal suges op igen fra det finansielle system, når tiderne bliver bedre. Ellers er der fare for, at en voldsom inflation blusser op. Men det skal – som med renten – ske langsomt og afmålt, hvis det ikke skal gøre mere skade end gavn.

Mulighed 2:
Drømmen for mange er nok, at der kommer en hurtig vending, og et kraftigt opsving bider sig fast både ude og herhjemme, når krisen løjer af.

Andre gange er perioder med recession og tilbagegang faktisk blevet afløst af ret kraftige økonomiske opture. Men det er næppe sandsynligt, at det gentager sig nu. Europæisk økonomi er under massivt pres af de faldende boligpriser og svækkede banker, som formentlig vil holde igen med udlånet længe endnu af frygt for at få tab. Den hastigt stigende arbejdsløshed trækker i samme retning. Også de store offentlige underskud i det meste af Europa, tvinger de fleste lande til at holde igen med den økonomiske politik, når mere normale tilstande vender tilbage.

Samtidig kan denne drøm af en fremtid hurtigt forvandles til et mareridt. Der er nemlig efterhånden bred enighed om, at den meget lave rente, som USAs centralbank, Federal Reserve, fastholdt i en længere periode fra juni 2003 frem til juni 2004, efter IT-boblen var bristet, har bidraget stort til udviklingen af den aktuelle krise.

Men det er tvivlsomt om, Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) tør hæve renten meget hurtigt efter den aktuelle og meget dybe krise. Så hvis økonomien står foran en hastig V-vending, kræver det en sjældent set handlekraft især fra ECBs og Fed’s side, hvis ikke fortidens fejl skal gentages.

Mulighed 3:
En af de værst tænkelige udgange på den nuværende pine vil være, hvis de aktuelle grønne skud i økonomen og den spirende optimisme hos forbrugere og virksomheder viser sig at være kortvarige og bliver slået ned igen.

Det kan sætte fart på en farlig nedadgående spiral, hvor også priserne begynder at falde endnu mere, end tilfældet allerede er i Europa og USA. Deflation med direkte prisfald får både forbrugere og virksomheder til at udskyde beslutninger om forbrug og investeringer og dermed gøres nedturen endnu værre og ledigheden endnu højere.

Deflation kan også sætte yderligere fart på krisen i den finansielle sektor, eftersom mange vil få problemer med at betale deres gæld, hvis det skulle komme til en situation, hvor både priser og lønninger falder med stor fart.

Mulighed 4:
En anden yderst farlig udgang på den nuværende pine kan blive, at økonomien fortsætter med at udvikle sig svagt; men at inflationen omvendt blusser op på grund af stigende priser på olie og andre råvarer.

I den situation risikerer olie så at sige at brænde økonomien helt af, fordi det på sigt kan tvinge renten op til skade for den i forvejen lave vækst.

Stagflation kaldes en situation som denne, og det er sammen med deflation en af de farligste fælder at blive fanget i. En situation som denne var på vej så sent som i sommeren 2008, da de rekordhøje priser på olie, der nåede op på 147,25 dollar per tønde 3. juli sidste år, pressede inflationen op over fire procent hos de 16 eurolande.

Gentager det sig, og spreder de højere priser på råvarer sig til andre dele af økonomien, så også lønninger og andre priser stiger, vil ECB blive tvunget til at hæve renten på et tidspunkt, hvor der er meget lidt brug for det.

Dette er den sidste artikel i serien om dansk og international økonomi i denne omgang, som har været bragt hver søndag i Berlingske Business siden december 2007. En del af de tidligere artikler kan læses på Business.dk.