Momsforhøjelse, tyfoner og virus hærger Japans økonomi

Japan oplevede et stort fald i den økonomiske aktivitet i slutningen af 2019, og coronavirusepidemien betyder, at der meget vel kan komme yderligere fald i indeværende kvartal. Samtidig er udsigterne nedjusteret for andre lande i Asien.

Japan skal afholde De Olympiske Lege til juli, men udfordringerne tårner sig op, i takt med at coronavirussen spreder sig i regionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix

Man vidste, at det ville blive slemt. Men ikke hvor slemt. Japan – verdens tredjestørste økonomi – oplevede et stort fald i den økonomiske aktivitet i fjerde kvartal af 2019. Aktiviteten faldt 1,6 pct. i forhold til kvartalet før og lå 0,4 pct. lavere end i sidste kvartal af 2018.

Det er vel at mærke, før coronavirussen vendte op og ned på det økonomiske billede i Kina og dets nabolande.

Faldet i Japans aktivitet var en kombination af forskellige faktorer. Først og fremmest faldt privatforbruget som følge af, at momsen blev hævet fra otte til ti procent. Sidste gang momsen blev hævet, i 2014, medførte det også et stort fald i privatforbruget og den samlede aktivitet.

Momsforhøjelserne skyldes de miserable japanske statsfinanser, hvor statsgælden er steget til hele 238 pct. af BNP, hvilket er klart den højeste i den vestlige verden. Der har været underskud på de offentlige finanser siden 1992, og med et faldende befolkningstal bliver der fortsat færre hænder til at betale gælden tilbage. Momsraten er samtidig forholdsvis lav sammenlignet med de fleste vestlige lande, men det gør ondt på økonomien, når regeringen tager skridt til at rette op på situationen.

Det er dog ikke kun husholdningernes udskydelse af forbrug, der har trukket ned i økonomien. Japan blev også ramt af tyfoner, mens usikkerheden om handelskrigen mellem USA og Kina kombineret med den igangværende strid mellem Japan og Sydkorea ramte virksomhedernes investeringer. De samlede investeringer faldt med 2,6 pct. i fjerde kvartal, hvilket er det første kvartalsvise fald siden efteråret 2018.

Japans økonomiske problemer er ikke overstået hurtigt. Coronavirussen har påvirket turiststrømmen fra Kina, der ellers er vokset til at udgøre en fjerdedel af den samlede turisme i landet. Desuden er Japan det land uden for Kina, der har flest smittede, hvilket skaber forøget usikkerhed og lægger en dæmper på folks lyst til at gå ud – det rammer altså fritid og forlystelser mere end produktion. Japan kan derfor meget vel se yderligere fald i aktiviteten i indeværende kvartal, og presset for finanspolitisk lempelse vil tilsvarende stige. Der er ikke meget mere, pengepolitikken kan gøre med renter allerede under nul og et stort opkøbsprogram.

Japan står desuden over for at skulle afholde De Olympiske Lege i slutingen af juli, og selv om det er langt ude i fremtiden, skaber coronavirussen problemer i forberedelsen. Tokyo Marathon 1. marts hænger i en tynd tråd.

Spredning til resten af Asien

Det er ikke kun i Japan, at coronavirussen trækker ned i udsigterne for 2020. Både Singapore og Thailand kom med lidt svage nøgletal for slutningen af 2019. I Thailand udgør kinesere også en fjerdedel af turiststrømmen, og landet er derfor nu også hårdt ramt i årets første måneder. Turisme udgør mere end ti procent af Thailands økonomi.

Singapore, der ofte betragtes som en vejrhane for den globale økonomi, har nedjusteret sit officielle vækstskøn fra mellem 0,5 og 2,5 pct. til mellem -0,5 og 1,5 pct. Det vil sige tæt på en recession. Singapore havde sidst tilbagegang i et helt års aktivitet i 2001, mens finanskrisen »kun« udløste nulvækst.

Kina trykker speederen mere i bund

Mens de kinesiske politiske myndigheder har sat alt ind på at inddæmme virusudbruddet, er de pengepolitiske myndigheder i færd med at afbøde de økonomiske tømmermænd. Centralbanken satte mandag renten ned fra 3,25 pct. til 3,15 pct. og sprøjtede flere kontanter ind i pengemarkedet. Myndighederne har de seneste uger pumpet milliarder ind i kinesisk økonomi, og aktiemarkederne steg markant mandag, mens resten af Asien var blandet.

Selv om selve størrelsen på rentenedsættelsen nok ikke batter det store for økonomien, er det et klart signal om, at man er villige til at gøre hvad som helst for at rette op på situationen. Bankernes reservekrav er også blevet nedsat, så de kan låne mere ud.

Det store problem er, at mange af de mindre (private) virksomheder, der bliver ramt hårdest af coronavirussens indvirkning på udelivet og produktion, i forvejen er dem, der har sværest ved at få lån i bankerne, da de store statsejede virksomheder står forrest ved kasse et.

Derfor kan man nok også forvente flere finanspolitiske tiltag senere på året, både i form af øgede offentlige udgifter og investeringer, samt midlertidige skattenedsættelser for at skabe gang i aktiviteten. Ligesom en momsforhøjelse i Japan kan vælte det økonomiske læs, er det håbet, at en periode med lavere moms og afgifter i Kina på et tidspunkt kan levere det modsatte.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør