Modpoler får Nobelprisen

De tre modtagere af Nobelprisen i økonomi er nået til vidt forskellige konklusioner på deres arbejdet omkring de finansielle markeder. Men samlet har de bidraget til en bedre forståelse af, hvordan finansmarkedet fungerer.

Årets tre modtagere af Nobelprisen i økonomi. Øverst den moderne finansteoris far, Eugene F. Fama. Herover Robert J. Shiller, der advarede mod såvel IT- som boligboblen. Lars Peter Hansen (th.) fejrede prisen med en skål havregryn på den lokale kaffebar. Lars Peter Hansens tipoldeforældre, Ole og Marie Hansen, udvandrede i sidste halvdel af 1800-tallet fra Nordfyn til Utah. Foto: EPA/Reuters Fold sammen
Læs mere

To faglige modpoler, og lidt af en mellemvare, modtager dette års Nobelpris i økonomi.

Amerikanske Eugene F. Fama går således for at være ophavsmand til teorierne om de rationelle finansmarkeder, som altid opsuger al tilgængelig information med lynets hast og indeholder summen af alt, hvad alle ved. Af samme grund er det bedste bud på fremtidens kurser på eksempelvis aktier og obligationer de aktuelle og derfor totalt umulige at forudse.

Robert J. Shiller, som også er fra USA, er omvendt far til teorierne om de irrationelle markeder, hvor det mere er følelser og strømninger end virksomhedernes indtjening, som er taktstok for især aktiemarked.

Når det er umuligt at forudse aktie­kurserne i den nære fremtid, skulle man tro, at det var endnu vanskeligere at forudse dem om tre til fem år. Men sådan er det faktisk ikke, viser hans forskning.

Sammen med amerikanske Lars Peter Hansen, der har analyseret, hvordan man skal investere og spare op, hvis fremtiden er usikker, er de tre modtagere af dette års Nobelpris i økonomi dog enige om, at det er så godt som umuligt at forudse, om renten, aktier, valutakurser og andre finansielle aktiver skal op og ned på kort sigt. Det er kun på længere sigt og måske tre til fem år ude i fremtiden, at der muligvis kan siges lidt fornuftigt om dette.

Advarsel mod IT- og boligboblerne

Mest kendt herhjemme er nok Robert J. Shiller, som flere gange før er blevet nævnt som en mulig modtager af Nobelprisen i økonomi.

Han advarede mod både IT-boblen i 2000 og mod boligboblen i 2005. Han har også forudsagt, at den aktuelle krise ville blive lang, og lagt navn til det særlige Case-Shiller indeks, der opfanger prisen på boliger i de største amerikanske byer, og som er udviklet sammen med Karl Case.

»Robert J. Shiller har påvist, at de finansielle markeder ofte præges af store udsving, der er vanskelige at forklare,« siger Søren Hvidkjær, der er professor ved institut for finansiering på Copenhagen Business School.

Eugene F. Fama, hvis arbejde af de fleste anses for at være det mest epokegørende, har derimod påvist, at de finansielle markeder altid er et spejl af den totale sum af viden om fremtiden.

Han har en helt anden tilgang til området end Robert J. Shiller. Det er faktisk sådan, at Robert J. Shiller er en af de største kritikere af netop de teorier, som Eugene F. Fama har udviklet.

Godt med en vis ydmyghed

Sammen med Lars Peter Hansen har de dermed hver især leveret vigtige bidrag til at en forståelse af, hvordan verdens store penge- og finansmarkeder fungerer.

»Konklusionen er nok, at det er godt med en vis ydmyghed, hvis man forsøger at forudse, hvad der vil ske på finansmarkedet. Der er mange, som har en alt for naiv tilgang til dette,« siger Søren Hvidkjær.

Løbende udsender også danske banker og mange andre forudsigelser om, hvordan aktier, renten og valutakurser efter deres vurdering vil udvikle sig, og hvad folk derfor med fordel kan gøre med deres sparepenge. Men det er altså noget, som det gælder om at passe på med at lytte alt for meget til.

Far til den moderne finansteori

Den 74-årige Eugene F. Fama er kendt blandt økonomer som »far til den moderne finans­teori«, og er professor ved the University of Chicago. Han publicerede sine første teorier i midten af 1960erne. De konkluderede, at man lige så godt kan investere i passive indeksfonde i stedet for at satse sparepenge på dyre stock picking-afdelinger og aktivt forvaltede investeringsforeninger. Han påviste også, at såkaldte valueaktier og små aktier giver bedre afkast end de store vækstaktier, som interessen ellers ofte samler sig om, lige som han afviste, at markedet ofte producerer bobler.

Den 60-årige Lars Peter Hansen, der er af dansk afstamning, har været med til at grundlægge det særlige »Becker Friedman Institute at the University of Chicago,« som bygger videre på teorierne fra monetaristen Milton Friedman, der selv modtog Nobelprisen i 1976.

Tidligere modtagere af Nobelprisen i økonomi er bl.a. James Tobin, Paul Krugman, Robert Solow, Joseph Stiglitz og Friedrich August von Hayek.

Sidste år gik prisen til Alvin E. Roth og Lloyd S. Shapley for et arbejde om, hvordan man får et marked til at fungere bedre ved at matche udbud og efterspørgsel. Det kan eksempelvis have stor betydning for, hvilke job folk søger, hvordan studerende kommer ind på de rette universiteter, og tilmed også for, hvordan man bedst finder en ægtefælle.