Moderaterne beskyldes for »dobbeltspil« om top-topskat: Vil øge uligheden markant

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne bruger den sociale balance som argument for top-topskatten. Men partiets samlede skattepolitik vil øge uligheden markant, hvilket afføder kritik. Ordfører afviser.

At indføre en top-topskat for at finansiere andre skattelettelser er et eksempel på, at SVM-regeringen tænker anderledes, fremhævede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (S), da regeringsgrundlaget blev præsenteret i december. Søren Bidstrup (arkiv)

Top-topskatten er den hemmelige ingrediens i SVM-regeringens skattereform, som ifølge de tre partier skaber en perfekt balance:

De fleste danskere får en skattelettelse – til gengæld skal danskerne med de allerhøjeste indkomster betale lidt mere.