Efter flere år med dyb krise og et redningsprogram fra de øvrige eurolande går det nu godt for Portugal.
Arbejdsløsheden er halveret siden 2013, og der er gang i væksten, som i år ventes at ramme 2,6 procent. Landet er nu ude af EUs særligt skærpede økonomiske tilsyn, og fra januar kan Portugals finansminister, Mário Centeno, besætte den yderst magtfulde post som formand for eurogruppen.
Dette står klart, efter at eurolandenes finansministre i den afgørende runde mandag aften stemte for Centeno mod den liberale finansminister fra Luxembourg, Pierre Gramegna.
På Twitter vækker det tydelig stolthed blandt portugisere, der også kan glæde sig over posten som FN-generalsekretær, EM-titlen i fodbold og sejren ved Eurovision Song Contest. Pludselig er Portugal på alles læber, når det gælder succes i stedet for armod.
Mário Centeno kan glæde sig over, at rosen strømmer ind til den Harvard-uddannede økonom, der har speciale i arbejdsmarkedspolitik og i mange år beklædte en toppost i den portugisiske centralbank. Det var, inden han blev økonomisk rådgiver og siden finansminister for Portugals socialdemokratiske premierminister, António Costa, i 2015.
Mens roserne fra de socialdemokratiske partifæller rundt om i Europa næppe kommer bag på mange, er det mere overraskende, at samme toner lyder fra borgerlige og liberale politikere i Europa. De fremhæver Centenos rolle i Portugals økonomiske genkomst, der i højere grad har været baseret på tyske sparedogmer end de bebudede spenderbukser, som bragte den portugisiske regering til magten med støtte fra to partier på den yderste venstrefløj.
Politisk kabale
Portugals underskud på de offentlige finanser ventes i år at falde til 1,4 procent, hvilket er langt under EUs maksimumgrænse og i øvrigt det laveste underskud, siden Portugal blev et demokrati i 1974, oplyser Politico.
Dette fik tidligere på året den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der nu er formand for Forbundsdagen, til at kalde Centeno for finansministrenes »Cristiano Ronaldo«. En kompliment, der ikke bliver meget større og vel også nærmest afslørede, hvem Tyskland gerne så som ny formand for eurogruppen.
Mário Centeno selv har sagt, at udviklingen i Portugal viser, at det er muligt at kombinere EUs stramme regler for offentlige finanser med en vækst, der skaber job. Og det er en formulering, der falder i særdeles god jord i mange EU-hovedstæder.
Valget af Mário Centeno bunder dog også i en politisk kabale, der skulle gå op, og Financial Times kalder ham derfor en »kompromiskandidat«. Den store konservative, kristendemokratiske EPP-gruppe sidder på de øvrige EU-topposter. Formandsposten skulle derfor gå til en socialdemokrat for at fastholde den gode stemning blandt de to største partigrupper i EU. Næste års uforudsigelige valg i Italien fik Tyskland og Frankrig til at foretrække Mário Centeno frem for Italiens finansminister, Pier Carlo Padoan.
Store opgaver venter
Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ser frem til at få Mário Centeno som formand for eurogruppen, fordi de begge har store interesser i de to store opgaver, der venter portugiseren.
Den første melder sig allerede i foråret, når Mário Centeno skal styre processen med at få Grækenland ud af det nuværende redningsprogram fra eurolandene – uden ballade og med en lettelse af de græske gældsbetingelser, som både Tyskland og Den Internationale Valutafond kan leve med.
Dernæst følger den reform, der skal fremtidssikre eurozonen mod nye kriser. Her har Emmanuel Macron vidtrækkende ideer, som han håber, at Mário Centeno vil være trækhest for. Ideen om en form for fælles finansminister for eurolandene vil Mário Centeno måske være lydhør over for, såfremt hans eget navn kan komme til at stå på den post.
Håbet i Berlin er snarere, at Mário Centeno vil vise sig som en holdspiller i et spil, hvor Tyskland altid vinder til sidst. Det vil sige med mindre vidtgående reformer og med en stram finanspolitik som ufravigeligt grundelement.
Den tyske position vil dog i høj grad afhænge af landets regeringsforhandlinger, hvor socialdemokraten Martin Schulz kræver en europæisk linje, der er tæt på Macrons, såfremt socialdemokraterne skal gå i regering med den konservative Angela Merkel.
Med 19 eurolande og et uforudsigeligt valg i Italien vil Mário Centeno løbende få betydelige udfordringer med at holde sammen på de 19 lande i et væld af spørgsmål med modstridende interesser og politiske grundsyn.
Posten kræver med andre ord sin mand, og det mener Mário Centeno tydeligvis, at han er:
»Ronaldo spiller meget bedre fodbold end mig, men jeg ved mere om økonomi, end han gør,« har Mário Centeno sagt til Financial Times.