Boligmarkedet har været noget nær konstant rødglødende, siden coronapandemien brød ud i 2020, men nu forventer Finansministeriet, at dette vil ændre sig.
I år skal man dog regne med husprisstigninger på 4,8 procent, men størstedelen af stigningerne har indfundet sig i den første del af året.
Det fremgår af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede klokken 11.30 torsdag.
I 2023 forventer ministeriet en stigning i huspriserne på beskedne 0,9 procent.
Som det påpeges i redegørelsen, er stigningerne for hvert af de to kommende år – når man korrigerer for den høje inflation – udtryk for en »lille tilbagegang« på boligmarkedet.
Årsagen til, at det store opsving begynder at aftage, skal blandt andet findes i »højere renter og mere normale forbrugsmønstre i kølvandet på coronapandemien,« skriver Finansministeriet.
Et varsel
I embedsmandssprog har ministeriet også et varsel til dem, der vil ind på boligmarkedet, eller tager et variabelt forrentet lån for at søge de – for nu – lavere renter.
Således var obligationsrenten steget fra 0,5 procent til 3 procent fra begyndelsen af 2021 til april i år.
De højere renter og de betydelige stigninger i boligpriserne i 2020 og 2021 indebærer »en risiko for en mere pludselig opbremsning på boligmarkedet, da husholdningernes finansielle omkostninger ved boligkøb i form af både ydelse på boliglån og boligskatter (også kaldet boligbyrden) stiger.«
»Navnlig er boligbyrden ved køb af en ejerbolig i København by med et fastforrentet realkreditlån og afdrag nu relativt høj og steget betydeligt de seneste to år. Siden fjerde kvartal 2019 er boligbyrden i København by steget godt ti procentpoint, mens den for et gennemsnitligt parcelhus i hele landet er steget knap fire procentpoint,« lyder det i redegørelsen.
