Mindre virksomheder vinder på barselsfond

Læs mere
Fold sammen
Små og mellemstore virksomheder bliver vindere, når den centrale barselsfond bliver en realitet. De små virksomheder

får langt mindre besvær, når deres kvindelige ansatte skal på barselsorlov, for der vil nu være råd

til at ansætte en vikar. Derfor er en klar sidegevinst også, at arbejdsgiverne i de små virksomheder tør

ansætte de yngre kvinder.



Administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen er

ikke i tvivl om, at det gavner små virksomheder, at arbejdsmarkedets parter har indgået et forlig om en central barselsfond. Ingen

virksomheder skal tænke på om de har råd til at ansætte kvinder og om de har børn eller ej. Han støttes

af Marion Pedersen fra Din Bilpartner på Amager, der mener, at barselsfonden vil åbne mere for unge kvinder, der i dag

diskrimineres.



- Det får stor betydning, at den enkelte virksomhed ikke selv skal stå med den økonomiske bet

det er, når en ansat skal på barsel. Det er jo godt for samfundet, at der fødes børn og derfor er det også

rimeligt, at mændenes arbejdsgivere betaler, siger hun.



Marion Pedersen mener nemlig, at det er dybt uretfærdigt,

at hendes virksomhed med fem ansatte i autobranchen på tre år har betale 3100 til en barselsfond, mens en frisør

med lige så mange ansatte har betalt 75.000 kroner. Og den skævhed retter en central barselsfond nu op på.

Byggeriet

taber

Mandsdominerede fag som byggeriet vil komme til at betale til de kvindedominerede fag. Derfor skal vi regne med stigende priser

på byggeri i fremtiden, siger administererende direktør Jens Klarskov fra Dansk Byggeri:



- Vi kan i hvert fald sige,

at byggeri vil blive dyrere, og vi ville hellere have haft vores egen barselsudligning internt i byggebranchen, siger han.



Det

er nemlig kvinderne i Danmark, der især bruger muligheden for at holde fri i forbindelse med barslen, og kun fire pct. af de

timelønnede i byggeriet er kvinder. Derfor har Dansk Byggeri hidtil ikke haft store udgifter til barselsdagpenge.



- Barselsudligningsordningen

vil klart komme til at koste os nogle penge. Vi ved endnu ikke præcist hvor mange, men der bliver tale om millioner, siger Jens

Klarskov.



Administrerende direktør i TEKNIQ Installatørernes Organisation Niels Jørgen Hansen peger også

på, at f.eks. byggeriet og installatørerne bliver nettobetalere til barselsfonden.



- Vores organisation havde i

forvejen en barselsfond, så vores enkelte virksomheder ser ikke det her som en forbedring, siger han. Fra politisk side har

man lagt stort pres på arbejdsmarkedets parter om at blive enige om en central barselsfond. Nu er det lykket i 11. time, og

det bør arbejdsgiverne være glade for, mener økonom Steen Bocian, Danske Bank:



- Det er helt sikkert en stor

fordel, at parterne nu ved, at politikerne ikke vil kunne pille ved barselsudligningen, siger han. Det er vigtigt for især arbejdsgiverne

at vide, at politikerne ikke kan ændre på ordningen hen over hovedet på arbejdsgiverne.



Under alle omstændigheder

bliver den formentlig meget billigere end en statslig, politik vedtaget barselsfond, ville have været, mener Jens Klarskov fra

Dansk Byggeri.



- Man kunne levende forestille sig, at politikerne kunne føle sig fristet til at ''skrue'' på ordningen.

F.eks. i forbindelse med fremtidige finanslove. Det er derfor en stor fordel, at vi ikke har fået en barselsfond i offentligt

regi, siger han.







Side 4 og leder side 8