Mindre vækstpakke med lille betydning

Der vil sandsynligvis kun komme ganske få nye job herhjemme som følge af regeringens nye vækstpakke. Samlet er første del af pakken så lille, at den alene næppe gør stor forskel, mener økonomer.

Aalborg Porlands administrerende direktør, Kjeld Pedersen, lægger ikke skjul på skuffelsen over den nye vækstplan. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første del af regeringens nye vækstpakke er en mindre finjustering af den økonomiske politik, som næppe får stor betydning for dansk økonomi.

I bedste fald kan pakken måske sammen med den kommende Vækstpakke 2, der ventes at sænke skatten på selskaber, skabe en lidt bedre stemning herhjemme, som øger forbrug og investeringer en smule. Men der er brug for bedre tider i hele den europæiske økonomi, før det for alvor igen begynder at boble af optimisme herhjemme, fremhæver flere økonomer.

De peger også på, at der er tale om en yderst beskeden pakke, som årligt »kun« deler mellem to til tre milliarder kroner ud til både forbrugere og virksomheder over de kommende år. De lavere afgifter på øl og sodavand vil eksempelvis for en typisk familie alene udløse en besparelse på 200 kroner årligt, og penge til både denne del og resten af vækstpakken hives også ind igen. Det sker blandt andet ved at stramme reglerne for at modtage uddannelsesstøtte (SU) og kontanthjælp og senere også ved at dæmpe væksten i det offentlige forbrug.

To til tre milliarder svarer til bare 0,2 procent af det samlede private forbrug, eller 0,1 procent af den samlede danske økonomi, hvorfor der er tale om en pakke i den absolutte småtingsafdeling.

På enkelte områder og inden for eksempelvis byggeri og detailhandel kan pakken godt få betydning, men i det store billede er den første del af regeringens vækstpakke en mindre ting, lyder vurderingen.

»Det er små beløb, der er tale om, og næppe noget, som gør stor forskel,« siger senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea.

Økonom Tore Stramer fra Nykredit er enig, og siger, at det er lige lovlig flot at tale om en »vækstpakke«, eftersom den næppe skaber ret meget vækst.

Jan Størup Nielsen tilføjer, at eksempelvis en del af den aktivitet, som Boligjobordningen skaber, måske var kommet alligevel, fordi folk ville have forbedret deres bolig – også selv om der slet ikke var noget fradrag.

Der er også fare for, at der kommer en tydelig nedgang i byggeaktiviteten efter 2014, fordi en masse tiltag rykkes frem til de år, hvor der er et fradrag. Derfor er der kun få langsigtede job i denne del af pakken.

»Det kan der derimod blive i den næste del af vækstpakken, som indeholder en lavere selskabsskat. Det er noget, der giver bedre rammevilkår herhjemme og som derfor har mulighed for at blive en større leverandør af nye danske arbejdspladser på længere sigt,« siger Jan Størup Nielsen.

Hos AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen, at den samlede effekt af vækstpakken er positiv, men at det ikke er noget, der vender udviklingen på markant vis her og nu.

»I bedste fald kan man håbe på, at pakken skaber en lidt større tro på fremtiden og dermed bidrager til at vende stemningen herhjemme,« siger han.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank vurderer, at der højst bliver tale om måske 5.000 til 10.000 ekstra arbejdspladser, når virkningen af første del af regeringens vækstpakke topper til næste år.

»Men der er ikke store strukturforbedringer i den nye aftale, så den langsigtede effekt på beskæftigelsen er langt under 5.000 personer,« siger Steen Bocian.