Mindre landbrug, mere forskning: Sådan bruger EU dine penge

EUs budget er ikke større end det danske statsbudget, og midlerne går overvejende til landbrug, regional støtte og forskning. Især det sidste er nok lidt overset i debatten og et af de områder, hvor Danmark har en gevinst. Danmark har som et af de rige lande været nettobidragsyder til EU i en årrække.

GERMANY PHOTO SET EU ELECTIONS POSTAL BALLOT
Søndag den 26. maj bliver der afholdt valg til Europa-Parlamentet. Men hvad bruger EU egentlig pengene på, og hvilke lande bidrager mest til det fælles EU-budget? Berlingske giver dig overblikket her. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID HECKER/EPA/Ritzau Scanpix

I disse dage har 135 danske kandidater til Europa-Parlamentet travlt med at fortælle om deres ambitioner for fremtidens EU.

Og på sidste uges topmøde i EU argumenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en god håndfuld andre stats- og regeringschefer for, at der blandt andet skal skæres i landbrugsstøtten, mens der skal skrues op for investeringer i klimaet.

EUs budget er ikke en særlig kendt størrelse og nok omgærdet af en del myter, både når det gælder, hvad pengene bruges til, og hvor stort budgettet faktisk er. Administration og »flyttecirkus« fylder meget i bevidstheden, men ikke meget i det samlede billede. De fattigste lande får mest ud af budgettet, og der er således et pænt element af omfordeling i, hvordan pengene hentes og anvendes. Store midler bliver også brugt på at fremme innovation og dermed give EU en plads i den globale økonomi fremover.

Hvor stort er EUs budget, og hvad bliver pengene brugt på?

EU har et årligt budget på omkring 1.120 mia. kroner, der fordeles på en række områder. Pengene fra budgettet, der har omtrent samme størrelse som Danmarks statsbudget, bliver dog primært fordelt på tre hovedområder.

For det første er der landbrugsstøtten, der udgør over en tredjedel af det samlede budget i 2019. Derudover går store dele af budgettet til strukturpolitikken, hvor formålet er at fremme den økonomiske udvikling i de mindst udviklede hjørner af unionen. Den tredje store post i budgettet er forskning. Under denne post bruger EU årligt milliarder af kroner på at fremme innovation, hvilket i høj grad sker ved at kanalisere pengene ud til højere uddannelsesinstitutioner.

Den nuværende fordeling af EUs budget er en markant omlægning fra tidligere, hvor landbrugsstøtten udgjorde langt over halvdelen af det samlede budget.

»Regions- og strukturpolitikken kom til i løbet 1970- og 80erne og steg så i vægt, ikke mindst efter udvidelsen i øst. Landbrugspolitikken er også blevet omlagt, så den tilgodeser Øst- og Sydeuropa, mens den tidligere tilgodeså Nordeuropa. Omvendt har vi forsknings- og uddannelsespolitikken, som især Nord- og Vesteuropa har stor fordel af,« forklarer Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Ud af det samlede budget bliver ca. seks pct. brugt på løn og andre administrationsomkostninger.

Hvor meget betaler Danmark til EU?

Og så til det helt store spørgsmål: Hvem kommer pengene fra?

EUs hovedindtægt består af bidrag fra medlemslandene, der alle betaler til budgettet. Landenes betalinger til budgettet kommer fra to kilder. Dels er der den såkaldte BNI-indtægt, der beregnes som en vis procentdel af landenes bruttonationalprodukt, og dels en momsindtægt, som fastsættes på baggrund af landenes momsindtægter. En anden vigtig indtægtskilde for EU er den told, som medlemslandene opkræver på vegne af EU.

Derudover har EU også indtægter fra bødeudskrivelser. Og som Berlingske tidligere har beskrevet, har EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager med succes kradset store milliardsummer ind i bøder fra virksomheder, især amerikanske techgiganter, der har forbrudt sig mod EUs konkurrenceregler. Når bøderne er endeligt kradset ind, går pengene tilbage til medlemslandene efter samme fordelingsnøgle, som de betaler kontingent efter.

Sidste år bidrog Danmark samlet med omkring 18 mia. kroner, mens vi modtog omkring 12,5 mia. kroner i EU-midler, heraf størstedelen i landbrugsstøtte. Det betyder, at Danmark har et samlet nettobidrag til EU på 5,5 mia. kroner.

Mens Danmark for få årtier siden selv var blandt nettomodtagerne, har vi de seneste mange år tilhørt gruppen af nettobidragsydere. Målt i kroner og øre er de største bidragsydere de store vesteuropæiske lande: Tyskland, Frankrig og – indtil nu – Storbritannien. Omvendt er de største nettomodtagere af EU-midler i dag de nyere medlemslande i Østeuropa, men også det økonomisk hårdt trængte Grækenland er blandt de største nettomodtagere.

Det er dog langt fra alle lande, der har været tilfredse med at stå som nettobidragsydere år efter år. Derfor har Danmark og flere andre lande forhandlet sig frem til en rabataftale, så landene slipper med at betale mindre til EUs budget, end landenes bruttonationalindkomst egentlig tilsiger. Aktuelt får Danmark en mia. kroner i årlig rabat.

Hvad får Danmark så for pengene?

Selv om Danmark er nettobidragsyder til EUs budget, er der store fordele ved medlemskabet af EU, påpeger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach.

Derek Beach

»Der en masse ting, som ikke bliver bogført. Den gavn, som danske virksomheder har af et marked med 450 mio. borgere, og at nogle mere fattige lande åbner deres markeder op for dansk eksport, er en kæmpegevinst«


»Der en masse ting, som ikke bliver bogført. Den gavn, som danske virksomheder har af et marked med 450 millioner borgere, og at nogle mere fattige lande åbner deres markeder op for dansk eksport, er en kæmpegevinst,« siger Derek Beach og fortsætter:

»Det grundlæggende kompromis har været, at de rigere lande har været nettobidragsydere mod til gengæld at få adgang til at eksportere til de fattigere lande, der ikke har lov til at beskytte sig på samme måde, som de måske ellers ville have gjort. Til gengæld får disse lande støtte til infrastruktur osv., så de kan tage konkurrencen op, således at man forhåbentlig får en udligning af forskellene over tid,« siger Derek Beach.

Hvad er de store stridspunkter i budgettet?

Selv om den nuværende flerårige budgetperioden først udløber i 2020, er Kommissionen allerede nu i gang med at forberede den kommende flerårige budgetperiode. Det er nemlig ingen helt nem opgave, når 28 (snart 27) medlemslande skal enes om et budget. Sidste gang den flerårige finansielle ramme skulle forhandles på plads, tog det næsten to et halvt år.

Og denne omgang tegner ikke til at blive nogen undtagelse.

»Nordvesteuropa vil se mere forsknings- og udviklingspolitik, men mindre landbrugsstøtte og mindre struktur- og regionalstøtte. Østeuropa vil sige, at vi skal opretholde støtten til landbruget, og at vi stadig skal have struktur- og regionalpolitik. Sydeuropa vil sige, at vi stadig skal have struktur- og regionalpolitik, og den skal måske ovenikøbet forbedres. Så det er en klassisk strid mellem, hvilke interesser de enkelte lande har,« siger Peter Nedergaard, der mener, at det »ingen gang på jorden har«, når danske kandidater fra både højre- og venstrefløjen går til valg på at afskaffe landbrugsstøtten. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre rent politisk.

EP-valgets hovedtema

Op til den igangværende valgkamp til Europa-Parlamentet viste en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Berlingske, at 39 pct. af danskerne peger på klimaforandringerne som en af EUs største udfordringer.

Men hvordan ser det ud med finansieringen af de mange valgløfter?

»Den helt overordnede pointe med hensyn til budgettet er, at EU ikke bruger penge. Budgettet svarer til omkring en pct. af BNP, på trods af at vi har 60-70.000 siders regulering. Det er, fordi EU laver regulering,« siger Derek Beach.

Samme udlægning har Peter Nedergaard.

»Klima- og miljøpolitikken har to dimensioner. Der er reguleringsdimensionen, som ikke koster noget. Det koster ikke noget at gennemføre, at alle huse skal isoleres, men derfor kan det godt være virkningsfuld miljø- og klimapolitik,« siger Peter Nedergaard og fortæller, at den anden dimension handler om, hvordan EU kan bruge de tre store poster i budgettet til at ændre på klima- og miljøpolitikken. Når det »ikke koster noget«, er det naturligvis set fra EUs budget.

»Man har forsøgt at gøre landbrugspolitikken mere miljøvenlig – ikke klimavenlig – men mere miljøvenlig. Inden for forskningspolitikken har man også forholdsvis store budgetter, som retter sig mod både klima og miljø. Og så har man regional- og strukturpolitikken, som også i et vist omfang – men også kun i et vist omfang – retter sig mod miljøhensyn,« siger han.

Research: Emil Seaton Saabye
Kilder: Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Folketingets EU-oplysning.