Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den enes død er som bekendt den andens brød, og det kommer de danske kornproducenter til at mærke i år. Den danske sommer har indtil videre været god for landmændene. Udbyttet er på det jævne, men prisen er ikke til at tage fejl af.
Tørke i USA og Rusland tvinger priser på korn og andre vegetabilske fødevarestoffer i vejret, og det kommer de dandske landmænd til at tjene på. Bare i år kan ekstraindtjeningen løbe op i fire milliarder kroner, lyder vurderingen.
Et godt år
»Den er jo noget højere end normalt. Det tyder på et godt år,« siger Poul Henrik Prahl, som er kornavler på Smakkerup Gods ved Kalundborg.
Torsdag solgte han korn til priser 30 til 35 pct. højere end normalt.
Markedets hungren efter kornprodukter er en del af en årelang tendens, hvor balancen mellem udbud og efterspørgsel har været meget let påvirkelig, og der har generelt været flere munde at mætte end korn at gøre det med.
»Derfor får priserne et ordentligt nøk opad, når der kommer tørke som nu,« siger Asbjørn Børsting, administrerende direktør for DLG, som køber landmændenes korn.
Her melder man om en øget bruttoindtjening på op mod 2.000 kroner pr. hektar en prisstigning på mellem 20 og 25 pct.
Det svarer til cirka fire milliarder kroner for den samlede danske kornproduktion.
»Det kommer naturligvis an på en række faktorer, blandt andet hvordan høsten bliver, men der er ikke nogen tvivl om, at det på langt sigt er gode nyheder for dansk landbrug,« tilføjer Asbjørn Børsting.
Bagside af medaljen
Ikke alle danske landmænd kan glæde sig lige meget over udsigten til prisstigninger på korn. For landmænd, som producerer svin eller køer, er den højere kornpris lig med en stigning i produktionsomkostningerne, fordi udgifterne til foder stiger. Derfor kan de se frem til faldende indtjening.
»Det tvinger dem til at vurdere konkurrencesituationen og finde ud af, om de selv vil betale prisstigningen, eller om den ryger videre til forbrugerne. Generelt har danskene ikke været villige til at bruge penge på mad, så jeg tror, at mange vil overveje en prisstigning en ekstra gang. Men jeg tror nu, at der bliver tale om en blanding af de to ting,« vurderer chefanalytiker Jan Bylov i Nordea Markets.