Milliarder på vej til AMU-uddannelser

Efteruddannelse. Branche efter branche etablerer i disse uger store, velpolstrede uddannelsesfonde som en del af overenskomstforhandlingerne. AMU-uddannelserne er udset til at blive den helst store leverandør til de nye fonde.

Arbejdsgiverne vil i de kommende år indbetale milliarder af kroner til en række uddannelsesfonde, som i disse uger ser dagens lys. Overenskomstforhandlingerne 2007 er nemlig blevet det helt store gennembrud for arbejdsgiverfinansieret efteruddannelse.

Stort set alle brancher har lagt sig i hælene på industriens område og etableret efteruddannelses- og eller kompetenceudviklingsfonde. Fondene skal finansiere erhvervsrettet efteruddannelse af én til to ugers varighed efter medarbejdernes eget valg dog skal efteruddannelsen har relevans for det overenskomstområde, som medarbejderen er ansat under.

Men hvem skal udbyde uddannelserne, hvis det ellers lykkes at lokke de ansatte tilbage på skolebænken. Uanset, hvem man spørger, kommer arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at indtage en central position.

- Opgaven for bestyrelsen af den nye kompetenceudviklingsfond bliver naturligvis at finde ud af, hvor man kan få mest uddannelses for pengene. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på, at det alt sammen skal foregå i offentligt regi, men der er ingen tvivl om, at AMU-uddannelserne kommer til at fylde meget, siger Henrik Kjærgaard, uddannelseskonsulent hos CO-industri.

Sammen melding kommer fra Fagforbundet 3F.

CO-industri stod sammen med Dansk Industri for gennembruddet på efteruddannelsesområdet, da parterne blev enige om at etablere Industriens Kompetenceudviklingsfond. Siden er en lang række overenskomstområder med detailhandlen og byggeriet i spidsen fulgt efter.

Politisk handling nødvendigSelvom der er bred enighed om, at AMU-systemet er det rette sted at kigge hen, når de store grupper af faglærte og ufaglærte begynder at bruge deres nyerhvervede ret til at holde fri til selvvalgt efteruddannelse, så skal der gøres et stort arbejde fra politisk hold, hvis AMU-uddannelserne skal kunne løfte opgaven.

Hos Fagforbundet 3F er forbundssekretær Per Christensen ikke i tvivl.

- Med overenskomstforhandlingerne og trepartsdrøftelserne har vi fra arbejdsmarkedets side leveret noget af det, vi har lovet. Nu skal regeringen levere de rammevilkår, der er nødvendige for, at det offentlige kan levere de efteruddannelsestilbud, der er nødvendige, siger Per Christensen.

Han understreger, at der især er behov for at få styr på økonomien i AMU-systemet. I øjeblikket har mange udbydere at AMU-kurser svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi takstsystemet er skævt indrettet. Samtidig har nedlæggelsen af AF-systemet og etableringen af de nye jobcentre rundt om i landet betydet, at den del af AMU-aktiviteterne, der handler om at opkvalificere ledige stort set er gået i stå.

Resultatet har været, at AMU-udbyderne har måttet nedlægge kurser og fyre medarbejdere i stor stil. Mindst 100 ud af knap 800 medarbejdere har i de seneste måneder fået en fyreseddel.

- En forudsætning for, at AMU-uddannelserne kan løfte den store opgave i fremtiden er, at der kommer styr på økonomien. Derfor forventer vi helt klart, at regeringen nu sørger for, at taksterne i AMU-systemet bliver indrettet, så uddannelsesinstitutionerne kan se en forretningsmulighed i at udbyde efteruddannelse, fastslår Per Christensen.

Han forventer derfor, at en stor del af den milliard kroner, som partierne bag velfærdsforliget har afsat til voksen- og efteruddannelse, bliver brugt på AMU-systemet.

Efteruddannelse er forretningOgså hos Dansk Byggeri, hvis medlemsvirksomheder er storforbrugere af AMU-systemet, er holdningen også, at der er behov for justeringer og opstramninger, hvis AMU skal kunne levere varen.

- Der er naturligvis behov for, at der kommer styr på økonomien. Men vi er også nødt til at se på hele strukturen i AMU-systemet. På byggeriets område er AMU-kurserne i dag spredt på op mod 30 skoler. Vi så gerne, at det blev snævret ind, så ansvaret for aktiviteterne kom til at ligge på otte skoler i stedet, siger Louise Pihl, uddannelsespolitisk chef i Dansk Byggeri.

- Hvis vi skal sikre en ordentlig kvalitet i udbudet af efteruddannelse, skal erhvervsskolerne kunne se efteruddannelse som et forretningsområde. Det kræver økonomi og volumen, tilføjer Louise Pihl.

Fra politisk hold er der da også fokus på problemerne i AMU-regi, og i Undervisningsministeriet arbejdes der med at finde løsninger og modeller, som kan styrke AMU-systemet. Der ventes dog først at komme skred tingene til efteråret, når røgen fra overenskomstforhandlingerne har lagt sig.



FAKTA:



Fokus på efteruddannelse



ErhvervsBladet sætter fokus på efteruddannelse i disse dage. Du kan læse alle artiklerne på www.erhvervsbladet.dk.

Du kan også læse mere i avisen på mandag, hvor vi ser på hvilke rolle, private leverandører kan spille, når fremtidens efteruddannelsesopgave skal løftes.







FAKTA 2



Uddannelsesfonde breder sig




Overenskomstforhandlingerne 2007 er blevet et gennembrud for efteruddannelsen. Stort set alle brancher har lagt sig i hælene på industriens område og etableret uddannelses- eller kompetenceudviklingsfonde.



Fra 2008 og frem skal arbejdsgiverne indbetale et fast årligt beløb per medarbejder. Der er lidt forskel på beløbets størrelse, men på industriens og byggeriet område er der tale om 520 kroner om året per ansat, mens der på detailhandelsområdet er tale om 400 kroner årligt per medarbejder.



Med fondene følger en ret til efteruddannelse for medarbejderne på én til to uger afhængig af overenskomstområde. Medarbejderne kan søge uddannelsesfonden om tilskud til efteruddannelsen.



Fælles for fondene er, at de skal finansiere efteruddannelse, som medarbejderne frit vælger, dog med den betingelse, at der skal være tale om efteruddannelse, som retter sig mod jobs indenfor det pågældende overenskomstområde. Mange brancher har allerede uddannelsesfonde, som finansiere efteruddannelse, som retter sig mod den enkelte virksomheds behov og det enkelte job.



Uddannelsesfondene skal ledes af bestyrelser med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere. Bestyrelserne fastlægger de endelige retningslinjer for, hvad der kan ydes tilskud til. De enkelte virksomheder har altså ingen direkte indflydelse på hvilken efteruddannelse, medarbejderen vælger.





FAKTA 3



Hvad skal vi med mere efteruddannelse?




Globaliseringen og øgede krav på arbejdsmarkedet betyder, at der er stigende behov for løbende voksen- og efteruddannelse. Det har regeringens Globaliseringsråd slået fast, og samme konklusion er regeringen og arbejdsmarkedets parter nået frem til i de trepartsdrøftelser, som fandt sted i foråret 2006.



Derfor blev regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i forbindelse med Velfærdsforliget i juni sidste år enige om, at afsætte en pulje på én milliard kroner til mere erhvervsrettet voksen og efteruddannelse. Pengene vil komme til udbetaling, hvis arbejdsmarkedets parter kunne blive enige om at bidrage til finansieringen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i år.



Når overenskomstforhandlingerne er overstået, vil partierne bag Velfærdsforliget igen sætte sig til forhandlingsbordet for at finde ud af hvordan milliarden, skal bruges og hvordan det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem kan geares til de nye udfordringer. Samtidig genoptages trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse.



Læs mere på www.globalisering.dk