Midt i rekordhøj inflation kommer landets kassemester med opsigtsvækkende forudsigelse

Der kommer mere fart på dansk økonomi i år, end regeringen tidligere har regnet med. Det fremgår af den nye Økonomisk Redegørelse, der netop et offentliggjort. Men store dele af opsvinget har vi allerede fået. Tænketank er utilfreds med regeringens politik.

Med finansminister Nicolai Wammen i spidsen kommer regeringen med ny spådom om den danske økonomi. Der er både gode og dårlige nyheder til danskerne i den nye rapport. Regeringen regner med ganske pæn vækst i år, men der er også lige en bagside ved den melding. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdensøkonomien koger, og herhjemme er inflationen ikke set højere i 38 år.

Inflationen var ifølge Danmarks Statistik på 6,7 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år.

Men ifølge Finansministeriet vil inflationen allerede næste år være faldet til et normalt niveau igen. Vi kommer dog ikke tilbage til tiden med næsten ingen inflation.

Det fremgår af ministeriets Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede klokken 11.30 torsdag.

»Inflationen ventes at falde fra et højt niveau på godt fem procent i 2022 til knap to procent i 2023, hvor sidstnævnte vil være på linje med stigningen i forbrugerpriserne i 2021. Derved er der umiddelbart også udsigt til en generel reallønsfremgang i 2023,« står der.

Ministeriets forventninger til, at inflationen aftager, skyldes blandt andet, »at energipriserne ifølge markedsforventninger vil falde igen, og at det prispres, som forstyrrelser i de globale forsyningskæder giver anledning til, efterhånden også må antages at forsvinde. Centralbankerne er herudover i færd med at stramme pengepolitikken for at sikre, at inflationen bringes tilbage til målsætningen om en inflationsrate på omkring to procent,« skriver ministeriet.

Med den inflation, der er lige nu, er det cirka 30.000 kroner dyrere sammenlignet med sidste år, hvis en gennemsnitlig børnefamilie skal opretholde samme forbrug.

Den slags prisstigninger rammer – ikke overraskende – lavindkomstgrupperne hårdest. Eksempelvis arbejdsløse og pensionister, som også redegørelsen fremhæver.

S-regeringen har for at hjælpe grupperne udbetalt to milliarder kroner i en skattefri varmecheck. Dertil ønskede regeringen også at udbetale en inflationshjælp, der ikke var finansieret. Men den plan har regeringen nu droppet efter kritik fra blandt andet Nationalbanken, der påpegede, at den slags blot ville øge inflationen.

Utilfreds med Wammens gavebod

Ser vi på økonomien som helhed, er vi også et stykke fra de skrækscenarier, som krigen i Ukraine ellers kunne give anledning til at frygte. Kort kan det konstateres, at vi kommer langt bedre gennem coronakrisen, end vi regnede med, og det samme ser også ud til at gælde påvirkningen fra krigen i Ukraine på den danske økonomi.

I år regner regeringen med, at væksten målt i BNP kommer op på 3,4 procent. Det er en opjustering i forhold til de forrige prognoser fra december 2021, men det skyldes først og fremmest mere tekniske årsager.

Vi kom ind i 2022 med meget høj fart, og det giver højere vækst i år. Men det betyder også, at noget af dampen kommer til at gå af vores opsving.

Resten af året regner regeringen kun med en vækst på omkring 0,1 procent i kvartalet.

Det får cheføkonomen i Dansk Erhverv til lige at komme med en advarsel.

»Vi kan dertil endnu ikke helt afskrive risikoen for et nyt tilbageslag som følge af krigen i Ukraine,« siger Tore Stramer.

»Den potentielle afbrydelse af handlen med gas fra Rusland udgør således en væsentlig risiko for vækstprognosen. I et sådant scenario vil væksten i år kun lyde på to procent. Det er et voldsomt negativt scenarier, der vil byde på en betydelige negativ kvartalsvækst igennem 2022,« siger Tore Stramer.

Men paradokserne i den danske økonomi er også store, viser rapporten fra regeringen. Cheføkonom i den liberale tænketank Mads Lundby Hansen påpeger, at det såkaldte outputgab er lige så stort som op til finanskrisen. Outputgabet kan bruges som mål for, hvor tæt vi er på en overophedning.

»Det vil sige, at Finansministeriet vurderer, at dansk økonomi er lige så overophedet som før finanskrisen. Ser man på den flerårige finanseffekt, så udgør den 2,2 procent af BNP i 2022. Det vil sige, at regeringens løsagtige finanspolitik er hovedansvarlig for, at dansk er på kanten af en overophedning,« siger Mads Lundby Hansen.

»Wammens gavebod i form af ufinansierede varmechecks med videre er decideret uansvarlig finanspolitik,« siger han.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er cheføkonom Sofie Holme Andersen ikke enig med CEPOS.

»Man kan ikke sige, at inflationshjælpen, der er på bordet, er finanspolitisk uansvarlig. Vores beregninger viser, at inflationshjælp i den størrelsesorden vil have en forsvindende lille effekt på inflationen. Dansk økonomi er fortsat i rigtig god form trods den høje inflation,« siger Sofie Holme Andersen.