Mette F. skal skaffe ti mia. kr. ekstra for at nå økonomisk mål - her er tre veje, hun kan gå

Regeringen vil have balance på de offentlige budgetter i 2030. Det er muligt, siger økonomer, men det kommer til at påvirke danskernes hverdag.

Regeringen vil have balance på de offentlige budgetter i 2030. Det kræver, at regeringen skaffer ti mia. kr. ekstra. Det kan blandt andet ske ved, at regeringen hæver pensionsalderen i 2030 med et år mere end det allerede er planlagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Statsminister Mette Frederiksen (S) befinder sig i lidt af en benlås. Regeringen har en målsætning om, at der skal være balance på de offentlige budgetter i 2030, men det kræver, at regeringen skaffer ti mia. kr. ekstra til statskassen. Det bliver en svær opgave. Der er tre veje til at skaffe de mange penge, og de vil alle ramme danskernes hverdag på forskellig vis.

Målsætningen om balance på den offentlige saldo om lidt over ti år fremgår af det forståelsespapir, som blev aftalt af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale. Målet om balance er en hjørnesten i den økonomiske politik for den socialdemokratiske regering, men det er samtidig et mål, som kræver nye reformer.

Det skyldes, at vi frem mod 2030 bliver flere ældre i forhold til antallet af unge, og det vil lægge stort pres på de offentlige udgifter og gøre det sværere at skaffe balance på budgetter.

Det Økonomiske Råd kom i sidste uge med sin seneste rapport om dansk økonomi, og heri kom vismændene frem til, at balance på de offentlige budgetter i 2030 kræver nye reformer eller finanspolitiske stramninger.

Berlingske har fået senioranalytiker Niels Storm Knigge fra tænketanken Kraka til at regne på tre mulige veje til at skaffe de mange penge. Det kan ske ved at dæmpet presset på de offentlige udgifter, men det kan også ske ved at skaffe flere indtægter til statskassen ved enten at sætte skatterne op eller ved at få danskerne til at arbejde mere.

Her er de tre veje:

Brems det offentlige forbrug

På udgiftssiden kan regeringen kan sætte en bremse på det offentlige forbrug, så det ikke kommer til at vokse helt så meget, som man regner med. I øjeblikket regner man med en vækst i det offentlige forbrug på 1,2 pct. i årene fra 2025 til 2030. Det kan skæres ned til en årlig vækst på 0,8 pct. Det vil give en besparelse på ti mia. kr.

Med en vækst på 0,8 pct. vil udviklingen i det offentlige forbrug blot være en smule over det, man kalder »det demografiske træk«, der udgør cirka 0,7 pct. årligt i perioden. Det vil sige, at der kun kan være en begrænset vækst i mængden af penge til den service, som danskerne får fra det offentlige. Væksten i forbruget vil i denne situation primært dække de øgede udgifter til flere unge og ældre i forhold til antallet af borgere i den arbejdsduelige alder.

Sæt skatten op

Regeringen kan vælge at gå en anden vej og skaffe flere indtægter. Det kan blandt andet ske ved at hæve skatterne. Hvis regeringen for eksempel vil skaffe ti mia. kr. ved at hæve bundskatten, skal den øges med 1,25 pct. point. Det vil ramme alle danske skatteydere. Danske Bank har beregnet, at for deres modelfamilie vil en sådan skattestigning betyde en ekstraudgift på 9.085 kr. om året, svarende til 757 kr. om måneden.

Problemet med højere indkomstskat er, at det vil gå ud over danskernes lyst til at arbejde, og det vil derved hæmme udbuddet af arbejdskraft. Regeringen kan hæve skatterne på andre områder, men spørgsmålet er selvfølgelig, om det er noget, regeringen overhovedet vil, og i hvilket omfang der kan skaffes flertal for det.

Få danskerne til at arbejde mere

En anden måde at få flere indtægter til statskassen er at få danskerne til at arbejde mere. Det kan blandt andet ske ved at hæve folkepensionsalderen mere end allerede planlagt. Ifølge Velfærdsforliget vil den komme op på 69 år i 2030. Hvis pensionsalderen sættes op til 70 år i 2030, vil det give ti mia. kr. ekstra til statskassen. Det vil nok ikke være særlig populært rent politisk, og kan være i strid med Velfærdsforliget.

Man kan også vælge at stoppe for tilgangen til efterløn, fremhæver den liberale tænketank Cepos. Det vil ligeledes give cirka ti mia. kr. Mulighederne for at gå på efterløn er allerede beskåret kraftigt, og det har fået beskæftigelsen til at stige.

En helt tredje mulighed er at få nogle af de grupper, der nu er uden for arbejdsmarkedet, i job. Det kan blandt andet ske gennem en bedre integration og ved at få flere unge hurtigere i gang efter uddannelsen. Det kan der nok skaffes politisk flertal for, men omvendt er det nogle betydeligt sværere tiltag at få til at virke, og der skal meget til, for at det kan give ti mia. kr. ekstra ti statskassen.