Merkels Tyskland er ved at gå fra såret økonomisk kæmpe til et nyt væksteventyr

Tysk økonomi har haft nogle hårde år, hvor coronakrisen naturligvis er kronen på et trist værk. Men krisen har samtidig været katalysator for nye investeringer i fremtiden for offentlige myndigheder og ikke mindst den dominerende bilindustri. Det betyder, at udsigterne for tysk økonomi faktisk er lysere nu, end de var for et år siden. Det er en vigtig del af kansler Angela Merkels eftermæle.

Det var nok den tyske kansler Angela Merkels sidste nytårstale. Selvom 2020 var et hårdt år, har det været en personlig triumf for Merkel – ikke mindst som EUs formand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Markus Schreiber/EPA/Ritzau Scanpix

Den tyske kansler, Angela Merkel (CDU), har 15 gange før holdt den årlige nytårstale. I 2020 var det første gang, at Merkel var klædt i guld.

Symbolsk eller ej, så kan Merkel som statsleder se med tilfredshed på det forgangne år. Det gælder coronahåndteringen i foråret, men det gælder især på det internationale område. Det netop afsluttede EU-formandskab et af de mest succesfulde i årtier. Fra den nye genopretningsfond og EU-budgettet til Brexit og en kontroversiel investeringsaftale med Kina. Selv i Grækenland har Merkel vundet respekt for sin mægling i konflikten med Tyrkiet. Aksen mellem Berlin og Paris er markant styrket.

Der var på mange områder god grund til Merkels farvevalg.

Men er guld også den rigtige farve for håndteringen af tysk økonomi? Merkels karakterbog er ikke lige så fuld af 12-taller på den konto. Faktisk langtfra.

Naboen mod syd er vores største samhandelspartner med omkring 120.000 job direkte og indirekte afhængige af det tyske marked. Selvom eksporten til USA nu er næsten på niveau med eksporten til Tyskland, er det kun 70.000 job, der er afhængige af eksporten til USA. Det skyldes, at vores eksport af eksempelvis maskinudstyr til Tyskland er langt mere arbejdskraftintensiv end vores eksport til USA, der primært består af medicin.

Arven fra Gerhard Schröder

I årene før finanskrisen talte eksperter om det postindustrielle samfund, hvor lande som Tyskland og Japan producerede alt det forkerte. Så ramte krisen, og mens de vestlige lande rodede rundt med punkterede boligbobler, satte udviklingslande med Kina turbo på og foretog et spring fremad.

Det var netop maskinudstyr og biler, som Kina og verdens mindre udviklede lande efterspurgte. Det hjalp Tyskland igennem først finanskrisen og efterfølgende den europæiske gældskrise.

Kinas andel af tysk eksport blev fordoblet til seks procent i løbet af to år, og landet overhalede sidste år Frankrig som Tysklands næststørste eksportmarked. Det er også en af forklaringerne på, at Merkel og Tyskland har en særlig interesse i den netop indgåede investeringsaftale med Kina.

Tysklands succes kom dog ikke af sig selv. Angela Merkel har aldrig lagt skjul på, at hende forgænger, socialdemokraten Gerhard Schröder, har hovedæren for et årtis økonomiske fremgang. Det skyldes de store arbejdsmarkeds- og socialreformer, som Schröder gennemførte med stor modstand fra den tyske venstrefløj. Det var chokterapi til en tysk vækstmodel, der var kørt træt. Resultatet er enestående.

Før reformerne var det normale niveau for ledigheden i Tyskland omkring ti procent, mens den i 2019 nåede ned på fem procent.

Reformerne med blandt andet en lav mindsteløn, højere pensionsalder og lavere understøttelse tvang samtidig kvinderne ud på arbejdsmarkedet, hvilket også har medført en revolution i børnepasningen og skoledagen. Den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde som tysk familieminister og siden arbejdsminister et stort ansvar for omdannelsen af den tyske samfundsstruktur.

Erhvervsdeltagelsen for kvinder er eksploderet de seneste 15 år, og Tyskland har nu indhentet Danmark. Det har været et væsentligt element i det tyske væksteventyr, hvortil kommer en markant indvandring af arbejdskraft fra især Øst- og Sydeuropa.

De store flygtningestrømme fra 2015 og 2016 har været en belastning for de offentlige kasser og skabt en stor modstand mod Merkel personligt i mange lande, men andelen af krigsflygtninge i beskæftigelse er steget fra 15 til 37 procent. Det er også en succeshistorie.

Den tyske vækstmaskine i modvind

Tilstrømningen af flygtninge var så stor, at det gav et løft til den samlede tyske vækst. Men da strømmen blev stoppet, viste det sig, at resten af tysk økonomi allerede var bremset kraftigt op.

Analytikere pegede på en serie af enkeltstående tilfælde. I 2015 ramte en minikrise Kina og vækstøkonomierne. Der var tørke i Tyskland, hvilket gav lavvande i floderne, og dermed blev forsyningslinjerne lammet. Tyskland blev i vinteren 2017/2018 ramt af en exceptionel hård influenzaepidemi med over seks millioner sygemeldinger og 25.000 døde. Og så var der dieselskandalen, hvor de tyske bilproducenter i stor stil havde snydt med bilernes udledninger af skadelige gasser.

Det var mange mindre begivenheder, der tilsammen overskyggede, at Tyskland var løbet ind i et helt andet problem. Medvinden fra de store arbejdsmarkedsreformer var blevet ædt op af mangel på arbejdskraft og stigende lønninger. Fra 2015 og frem til coronakrisen steg produktionsomkostningerne pr. enhed med over 11 procent i Tyskland og kun to procent i Frankrig.

Industrimaskinen hakkede i det, og det var faktisk i flere år servicesektoren, der stod for størstedelen af jobskabelsen i Tyskland. Det skyldes blandt andet den nye lavere mindsteløn, som også var introduceret under Schröder. Da den nuværende CDU- og SPD-regering blev dannet i 2018, var et af SPDs krav en tilbagerulning af dele af Schröders reformer, forhøjede pensioner og forhøjelse af mindstelønnen. Det har også gjort Tyskland mindre konkurrencedygtigt.

Det er dog ikke kun omkostninger, der har ramt tysk vækst. Tyskland er håbløst bagud med digitalisering. I den årlige rapport fra EU om landenes digitale omstilling lå Tyskland i 2019 nummer 12 af de 28 lande, men helt nede som nummer 26, når det gælder anvendelsen af teknologi i den offentlige borgerkontakt – e-government. Enhver rejsende i Tyskland har oplevet, hvor ustabilt mobilnettet er – selv i de store byer.

Den private sektor lå dog også skidt til. Tyskland var nummer 18, når det gjaldt virksomhedernes integration af digital teknologi i forretningen. Omsætningen i nethandel er steget med 25 procent i coronaåret, men er fortsat meget lavere end andre steder.

Resultatet af de mange samtidige modvinde medførte, at den økonomiske vækst var helt nede på 0,6 procent i 2019, hvilket var halvdelen af niveauet i euroområdet som helhed og på niveau med Italien. Til sammenligning voksede dansk økonomi med 2,8 procent.

Så ramte coronaen

De digitale mangler blev hurtigt udstillet under coronakrisen. Hvor de skandinaviske lande i stor udstrækning kunne fortsætte efter en hurtig omstilling til digital kommunikation, var det samme ikke tilfældet i Tyskland. Tilmed blev nettet overbelastet, da folk hjemmefra skulle koble sig på møder.

Coronavirussen medførte en meget hårdere nedlukning end herhjemme, men også de mest omfattende hjælpepakker i verden. En hurtig opblomstring i løbet af sommeren betød, at aktiviteten i Tyskland – ligesom herhjemme – i tredje kvartal var omkring fire procent lavere end ved udgangen af 2019.

Den tyske coronadisciplin fra foråret har dog ikke holdt, og derfor er Tyskland også blevet underlagt stadig strammere restriktioner siden november, og før jul blev endnu en nedlukning annonceret. Smittetrykket i Tyskland har dog de seneste måneder været markant lavere end herhjemme, også selvom overskrifterne kunne tyde på det modsatte.

Det tyske vaccinationsprogram er kommet langsomt fra start, og Merkel regner med endnu »otte til ti hårde uger«. Der er udsigt til yderligere stramninger i restriktionerne på kort sigt og først lempelser tidligst i midten af marts. Dermed vil tysk økonomi ligesom herhjemme opleve en recession hen over vinteren.

Der er dog tale om en langt mindre omfattende nedlukning end i foråret, da industri og byggeri ikke er omfattet. Industriens ordreindgang er steget til det højeste siden 2018, samtidig med at virksomheder ser positivt på de kommende måneder. Det betyder, at Tysklands vigtigste vækstmotor har det godt i øjeblikket. En stærkt stigende import er også et godt tegn på både forbrugslyst, produktionsvækst – og øgede investeringer i virksomhederne.

Vejen til fremtiden

Merkels regeringer har haft balance på de offentlige finanser som målsætning i en årrække, og med konservative forventninger til skatteindtægterne har der faktisk været overskud fra 2014, og indtil coronaen ramte. Dermed kom gælden i 2019 under 60 procent af BNP for første gang siden 2002.

Den stramme budgetdisciplin har dog haft en høj pris. Det er blandt andet gået ud over de offentlige investeringer, der i mange år har været blandt de laveste i EU. Tænketanken Breugel peger på, at det især er i kommuner og regioner, at der er blevet skåret i investeringerne til det punkt, hvor de ikke har været store nok til at holde trit med den løbende nedslidning.

Tyske virksomheder har også investeret mindre end i andre lande. Lave investeringer og høj opsparing i husholdningerne er vigtige faktorer i det store overskud på den tyske betalingsbalance.

Det var man allerede så småt begyndt at rette op på i tiden før coronakrisen, men de offentlige investeringer har fået et yderligere løft i hjælpepakkerne. I juni kom desuden en fremtidspakke på 50 milliarder euro, der er rettet mod at løfte Tysklands konkurrenceevne.

Tyskland skal i de kommende år investere massivt i såvel fysisk som digital infrastruktur samt en forøget digitalisering af den offentlige sektor. Desuden indeholder pakken nye investeringsincitamenter til virksomhederne og især til forskning og udvikling.

Det grønne blev i pakken til en egentlig industristrategi, hvorved Tyskland ikke skal købe teknologien til grønne løsninger fra udlandet. Derfor skal der blandt andet investeres i forskning og udvikling af bilbatterier, hvor Kina ellers er helt dominerende. Det blev også afspejlet i Brexit-aftalen med Storbritannien, hvor EU allerede om tre år kræver, at briterne begynder at udfase brugen af batterier fra tredjelande.

Desuden satses syv milliarder euro på teknologiudvikling af brint som drivmiddel og yderligere to milliarder euro på et internationalt samarbejde for produktion af brint og en ny infrastruktur.

Det er dog i høj grad erhvervslivets opvågnen, der giver forhåbninger om en ny industriel guldalder. De tyske bilproducenter har sovet i timen i forhold til elektriske biler, men har det seneste halve år annonceret massive investeringsprogrammer for at indhente det tabte. Alene Daimler vil investere 70 milliarder euro eller over 500 milliarder kroner i elbiler og digitalisering over de kommende fem år. Det vil i sig selv bidrage til et løft af aktiviteten i Tyskland, men betyder også, at de mange følgeindustrier ikke er ramt af samme eksistentielle trussel, som det så ud til for et år siden.

Faktisk solgte Daimler, BMW og Volkswagen flere elbiler i 2020 end amerikanske Tesla. Alligevel er Teslas markedsværdi i dag på over 600 milliarder euro eller mere end fire gange så stor som de tre tyske producenter tilsammen. Tesla er ved at bygge fabrikker i Tyskland til både biler og bilbatterier, hvilket er med til at cementere Tyskland som europæisk og globalt centrum for bilproduktion og ikke mindst forskning og udvikling.

Samlet set står Tyskland godt rustet til de kommende år. De tyske husholdninger har ligesom herhjemme rekordstore opsparinger, hjælpepakkerne har holdt hånden under virksomhederne og arbejdsmarkedet, mens offentlige og private investeringer i fremtiden løfter vækstmulighederne for den samlede tyske økonomi.

Meget afhænger dog af, at tyskerne for alvor tager den digitale fremtid til sig. Men kansler Merkel vil efterlade sig et land, der endelig har fået øjnene op for, hvad der er på spil.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør