Mens virksomhederne skriger på arbejdskraft, flokkes danskerne om at komme tidligere på pension

Helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i den første måned var 16.000 personer, som søgte om at få Arne-pension. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over ordningen, mens der lyder en noget anden melding fra arbejdsgiverne og den liberale tænketank CEPOS.

Under coronakrisen besøgte statsminister Mette Frederiksen slagteriet Danish Crown. Her præsenterede Mette Frederiksen sammen med tre andre ministre regeringens forslag om Arne-pensionen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens virksomhederne skriger på arbejdskraft, vælter det ind med tilmeldinger til den ny Arne-pension, hvor danskerne kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det er statsminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiets store slagnummer fra valgkampen, og nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i alt har været 16.000 danskere, som har søgt om tidligere pension her i den første måned, hvor det har været muligt.

Af de mange ansøgere er det 31 procent, der har fået ret til tre års tidligere pension, som er det maksimale. Hele 43 procent har fået ret til enten et eller to års tidligere pension. Hvor tidligt, man kan gå fra, afhænger af, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

De nye tal kommer samtidig med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag indkaldte arbejdsmarkedsparterne Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til drøftelser om mangel på arbejdskraft og hvilke løsninger, der eventuelt kan være.

Peter Hummelgaard siger i en pressemeddelelse, at tallene for Arne-pensionen bekræfter ham i, at der har været behov for ordningen, og at han er stolt over, at man har fundet en løsning for dem, som har haft et langt arbejdsliv.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening bestemt ikke enig i. Fra DA lyder stor bekymring over Arne-pensionen netop nu, hvor arbejdsmarkedet strammer til.

»Det er et bekymrende højt tal. Ministeriet skønner, at der vil være 24.000, som vil bruge ordningen i 2022. Nu har man kun kunnet ansøge om Arne-pension i en måned, og allerede nu er det to tredjedele, der har søgt. Det tegner til, at skønnet har været for lavt, så vi får en større tilgang end ventet til Arne-pension. Det er en stærkt uheldig timing, der hvor vi står lige nu, hvor vi har brug for mere arbejdskraft og ikke mindre,« siger cheføkonom i DA, Anders Borup Christensen.

Han mener, det er meget uheldigt, at mange danskere vil kunne trække sig tidligere tilbage med Arne-pension fra starten af 2022.

»Til den tid vil manglen på arbejdskraft kun være taget til i forhold til, hvad vi ser nu, hvor de røde lamper allerede lyser. Ministeriet forventer, at otte ud af ti, som vil bruge Arne-pension, er ufaglærte eller faglærte, men det er netop dem, som virksomhederne fremhæver, at de mangler,« siger Anders Borup Christensen.

Alle danskere betaler

Socialdemokratiet introducerede ideen om Arne-pension under den seneste valgkamp. Den skal i høj grad ses som et svar på, at mange frygter de reformer, som giver en stigning i danskernes pensionsalder. De nye regler blev bestemt ikke landet uden sværdslag, men blev vedtaget sidste år i december af et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Ministeriet fremhæver, at der vil være i alt 41.000 danskere, der har været fra 42 år til 44 år på arbejdsmarkedet og derfor har ret til at søge om tidligere pension. Af dem vil det kun være de 24.000, som gør brug af muligheden. Heraf vil 6.000 komme fra beskæftigelse, mens resten kommer fra efterløn eller andre overførselsindkomster. Sådan lyder de tørre tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Prisen for ordningen forventes at blive på 2,3 milliarder kroner i 2022 stigende til 3,4 milliarder kroner i 2025.

Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, er på meget kritisk over for ordningen.

»Man må konstatere, at der er en stor søgning til Arne-pensionen, og det er ærgerligt, da det er med til at støvsuge arbejdsmarkedet for hænder næste år, hvor man kan få Arne-pensionen udbetalt,« siger Mads Lundby Hansen, der mener, at det mærkeligt, at Peter Hummelgaard glæder sig over, at søgningen til ordningen har været så stor, og at det ifølge Peter Hummelgaard viser, at der er behov for ordningen.

»Sådan kan man ikke slutte. Hvis man betaler danskerne for ikke at gå på arbejde, så bliver det populært. Sådan var det også med Nyrups orlovsordninger, hvor man fik penge af staten for at gå på højskole, rejse verden rundt med videre. Jeg undrer mig over, at vi har en beskæftigelsesminister, der glæder sig over, at hænderne strømmer ud af arbejdsmarkedet i en tid med mangel på arbejdskraft. Det, Hummelgaard ikke fortæller, er, at stort set alle danskere kommer til at betale for Arne-pensionen,« siger Mads Lundby Hansen.

Bryggeriarbejderen Arne Juhl fra bryggeriet Fuglsang i Sønderjylland er blevet symbolet på retten til tidligere pension. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Lønmodtagerne er mere positive

Fra lønmodtagersiden i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lyder der derimod en noget større opbakning til Arne-pensionen.

»Jeg synes ikke, at det er stukket af fra forventningerne. Det er spørgsmålet, om dem, som står med mulighed for at gå tidligere på pension, overhovedet vil benytte sig af det. Det er ikke noget, som får mig til at ligge søvnløs om natten,« siger cheføkonom i AE, Erik Bjørsted.

Selvom han går ind for Arne-pensionen, vil han gerne have, at så mange som muligt af de ældre bliver på arbejdsmarkedet. Han håber derfor, at de kommende trepartsdrøftelser om mangel på arbejdskraft kan ende med, at man giver en bonus til dem, som dropper efterlønnen og i stedet bliver på arbejdsmarkedet. Det har Dansk Industri foreslået som en mulighed for at skaffe mere arbejdskraft her og nu.

»Samtidig med Arne-pension, hvor nogen kan trække sig tidligere tilbage, skal vi sideløbende arbejde på, at så mange som muligt af de ældre bliver på arbejdsmarkedet. Det kan ske ved at forbedre arbejdsmiljøet og ved at give en bonus til dem, som bliver. Vi vil gerne have, at alle, der overhovedet kan og vil, kan blive ved med at yde et bidrag,« siger Erik Bjørsted.