Mens sygeplejerskekonflikten raser: Hvordan ser du, om du får nok i løn – her er nogle bud

Sygeplejerskerne mener, at de får for lidt i løn. Men hvordan opgøres ens løn overhovedet, og hvordan kan man sammenligne med, hvad andre får? Vi får nogle bud fra både lønmodtagersiden og arbejdsgiverne.

Sygeplejerskerne strejker, fordi de mener, at deres grundløn er for lav. Men Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver, at det ikke giver meget mening at sammenligne grundlønnen på tværs af faggrupper. Det kan være, at man i en overenskomstforhandling har prioriteret eksempelvis at få bedre løn under barsel. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvor meget tjener du? Får du tillæg, og hvor meget får du i pension? Lige nu raser konflikten hos sygeplejerskerne, og tal for, hvad en sygeplejerske får i løn, flyver rundt i luften.

Er det kun bruttolønnen, man skal se på? Eller er lønnen inklusive tillæg og pension? Det er der tydeligvis en del forvirring om.