Melodi Grand Prix-skandale kan koste bestyrelse 46 mio. kroner

Ansvaret for den løbske økonomi ved det internationale Melodi Grand Prix i 2014 ligger hos et flertal af den daværende bestyrelse i Wonderful Copenhagen, som kan afkræves 46 mio. kroner i erstatning. Sådan skriver Erhvervsstyrelsen, som har gransket forløbet. Også den daværende direktør kan have et ansvar.

Det var et flot sceneshow, som DR havde sat op til det internationale Melodi Grand Prix i København i 2014. Økonomien bag arrangementet var derimod stærk kritisabel. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Så er der placeret et ansvar og en regning for den kostbare budgetskandale ved det internationale Melodi Grand Prix, som blev holdt i København i 2014.

Halvandet år efter, at østrigske Conchita Wurst vandt Eurovision Song Contest 2014, er der nu en udmelding fra højeste sted om, hvem der har ansvaret for det økonomiske morads bag det musikalske show, som endte med at sprænge budgettet med 77 mio. kroner.

Erhvervsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed med fonden Wonderful Copenhagen, har endevendt forløbet, og onsdag offentliggjorde Wonderful Copenhagen, hvad Erhvervsstyrelsen var nået frem til. Nemlig at tidligere ledende personer i toppen af Wonderful Copenhagen kan gøres ansvarlige og erstatningspligtige.

»Efter styrelsens vurdering medfører dispositionerne (...) et ansvarsgrundlag for de daværende bestyrelsesmedlemmer, som stemte for de respektive beslutninger,« skriver styrelsen i en såkaldt agterskrivelse.

Ifølge Erhvervsstyrelsen kan den daværende direktør for Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, også have et ansvar, da han har »forberedt indstillinger til bestyrelsen og deltaget i bestyrelsens møder,« som styrelsen skriver.

To afgørende møder

De »respektive beslutninger«, som styrelsen nævner, vedrører to konkrete dispositioner, som bestyrelsen foretog på to forskellige bestyrelsesmøder. Den ene var ifølge afgørelsen en mellemfinansiering med »op til 16,7 mio. kroner på et møde den 20. juni 2014«. Den anden var en dækning af en »underbalance på 58 mio. kroner på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 18. august 2014«.

»Disse beslutninger blev truffet efter afholdelsen af ESC 2014 (European Song Contest, red.) og var derfor ikke begrundet i varetagelse af fondens formål, men i et for fonden uvedkommende formål om at dække underskud opstået i projektselskabet, desuagtet at fonden netop havde etableret projektselskabet for at begrænse den økonomiske risiko,« skriver styrelsen.

Erhvervsstyrelsen kommer på den baggrund frem til, at den daværende bestyrelse har handlet ansvarspådragende, og at fonden har lidt et tab, der kan kræves erstattet. Styrelsen opgør tabet til 46 millioner kroner.

Tre går fri

Tre af de daværende bestyrelsesmedlemmer vil dog ikke blive gjort erstatningspligtige, fremgår det også af skrivelsen.

»Der vil ikke være erstatningspligt for eventuelle bestyrelsesmedlemmer, der stemte for beslutningen om forhøjelse af mellemfinansieringen i juni 2014, men som stemte imod beslutningen om at dække projektselskabets underskud i august 2014«, skriver styrelsen.

De bestyrelsesmedlemmer, der stemte imod på det afgørende bestyrelsesmøde i august 2014, var Gentoftes borgmester Hans Toft, konsulent Morten Jung og hoteldirektør Allan Agerholm, fremgår det af agterskrivelsen fra Erhvervsstyrelsen. Gentofte Kommunes kommunikationschef oplyser derudover på Hans Tofts vegne, at Toft også som den eneste stemte imod på mødet i juni. Hans Toft har ingen yderligere kommentarer.

Erhvervsstyrelsens agterskrivelse er ikke en endelig afgørelse, men en skrivelse om, hvad styrelsen agter at gøre. Skrivelsen sendes nu til udtalelse hos de berørte parter, hvorefter styrelsen vil træffe endelig afgørelse i sagen.