Medvind udefra årsag til jobfest

Pludselig vælter det frem med nye job herhjemme. Noget, som mest af alt ligner en jobfest, er ved at tage fart. Slagsmålet om, hvem der skal have æren for den fremgang, vil med stor sandsynlighed blive et vigtigt tema i den valgkamp, som allerede er godt i gang.

Bylinefoto: Lars Erik Skovgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Oppositionen vil med stor sikkerhed hævde, at regeringen er i fuld gang med at høste, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) såede. Regeringen vil med lige så stor sikkerhed sige det stik modsatte: At den faldende ledighed og stigende beskæftigelse er et resultat af bevidst stræben og nærmest geniale økonomiske indgreb.

Sandheden findes et sted midt imellem. Hverken den nuværende eller den tidligere regering kan således alene tage hele æren for den fremgang, som ser ud til at være på vej herhjemme. Lars Løkke Rasmussen har bidraget med vigtige reformer, som gavner os i dag, og Helle Thorning-Schmidt (S) er fortsat i samme spor.

Men lige nu er det en massiv medvind fra udlandet, der for alvor stimulerer dansk økonomi. De historisk lave renter, som boligejere med gæld sparer enorme summer på, hænger således sammen med de pengepolitiske stimulanser, der kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Den danske kronekurs er på det seneste også faldet betydeligt, hvilket giver en bedre konkurrenceevne. Også det kan vi takke ECB for, eftersom kronen er bundet til euroen og trækkes med ned, når euroen svækkes. Endelig er de store og internationale prisfald på olie noget, der sætter skub i økonomien. Samtidig er det begyndt at gå bedre i Tyskland og andre steder, hvilket også giver Danmark vind i sejlene. Så det er i høj grad ting, som vi slet ikke selv er herrer over, der skaber bedre tider.

Men selv om der er fremgang, er det et svagt opsving, der er i gang. Fortsat er den danske velstand målt på bruttonationalproduktet (BNP) omkring tre procent lavere, end før krisen begyndte. Det svarer til et tab på 60 milliarder kroner. Dertil kommer den vækst, som vi er gået glip af gennem de seneste syv år, hvor dansk økonomi har stået i stampe. Også beskæftigelsen er 127.700 personer lavere end på toppen. De fleste lande omkring os, Sverige, Norge og Tyskland, har for længst lagt krisen bag sig og har i dag både et BNP og en beskæftigelse, der er end større, end før krisen ramte.

Danmark er kommet langtsomt og svagt gennem de senere år, hvorfor der endnu ikke er meget at prale af i dansk økonomi. Men lidt er bedre end intet, så selv en mindre fremgang på det danske arbejdsmarked er noget, der trods alt bør vække glæde.