Medarbejdere skal være sundhedsambassadører

Danske virksomheder får nu mulighed for at uddanne egne medarbejdere til ambassadører i sundhed. Ekspert er forbeholden over for initiativet.

Sundhed er trendy. Dog er det mest snak og mindre handling, når det kommer til sundhedsfremme i de danske virksomheder, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hver anden virksomhed har afsat økonomiske ressourcer til tiltag, der skal opfordre til en sundere livsstil, men kun syv pct. af de danske virksomheder lader medarbejdere beskæftige sig med personalets sundhedstilstand i arbejdstiden.

Nu er det gjort muligt at skride til handling på en ny måde. Der er flere løsninger end frugtkurvsordningen eller den eksterne sundhedsekspert, der skal betales for dyre workshop eller enkelte foredrag. Nu kan virksomheder uddanne egne ansatte i at implementere sundhedsfremmende initiativer i erhvervsregi – medarbejdere, der i det daglige skal være et talerør op til ledelsen og i det hele taget være klædt på til at gennemskue sundhedsområdet og dets tilbud på virksomhedens vegne. Disse ansatte skal være ambassadører i sundhed.

Uoverskueligt marked

Bag kurset står SundUddannelse ApS, der i sambarbejde med Helse siden 2004 aktivt har arbejdet for at forbedre sundhedsvilkårene på de danske arbejdspladser.

»Mange virksomheder ønskede dengang at sætte sundhed på dagsordenen, men få kunne overskue de mange små tilbud. Virksomhederne havde gode intentioner om at fremme sundheden overordnet, men hvordan skulle de gribe det an?,« fortæller cand.scient. i idræt og sundhed, Nikolaj Møller-Jørgensen, der er medejer af virksomheden Sund på Job ApS og SundUddannelse ApS.

»Vi oplevede, at markedet var fyldt med énmandsvirksomheder, der tilbød enkeltløsninger. Der var ingen mulighed for at få overblik, så vi anede et behov for at samle viften af ydelser,« fortæller Nikolaj Møller-Jørgensen, der har stor tiltro til, at ambassadørkurset kan gøre en forskel for sundheden ude i danske virksomheder.

Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er ikke helt enig med Nikolaj Møller-Jørgensen. Hun mener ikke, at ambassadørerne skal stå i spidsen for sundhedsfremme på arbejdspladsen.

»Det er et lille skridt, og det kan vel ikke skade at uddanne disse kompetencepersoner, men der er større potentiale i arbejdspladsen som arena for forebyggelse end dette. Det kan dreje sig om en ændring i måden, arbejdet er organiseret på, om kantineordninger, om fælles motion eller andet, og her er det nødvendigt, at ledelsen er med,« mener forskningsleder Tine Curtis.

Men Nikolaj Møller-Jørgensen tror på det, fordi sundhedsambassadørkurset er skruet sammen efter teorien om, at sundhed er individuel.

Både fra person til person, og fra virksomhed til virksomhed. Desuden dækker det over så mange aspekter som kost, rygning, alkohol og motionsvaner, at man bør skræddersy hvert kursus, så det passer til den enkelte ambassadørs arbejdsplads, hverdag og kolleger. På den måde mener han, at kursisterne bliver klædt på til at spotte sundhedsfremmende initiativer, der vil virke i praksis, og være med til at indføre dem i hverdagen. De skal vejre stemningen blandt kollegerne, og de skal også tage stilling til etikken omkring sundhed på jobbet.

Ingen skabelonNikolaj Møller-Jørgensen forklarer, at det langtfra har været ligetil at sammensætte dette nye kursus.

»Den største udfordring har været, at vi ikke kunne lave et skabelonkursus. Vi kunne ikke bruge »her er ti ting, der vil give dig succes«-modellen, for der findes ikke ti ting, der vil give succes. Sundhed er så individuelt, at vi blev tvunget til at skræddersy løsninger. Desuden måtte vi tænke strategisk, for hele kundens virksomhed skulle involveres. Sundhedsfremmende tiltag i en virksomhed virker ikke, hvis de kun kommer oppefra,« fortæller Nikolaj Møller-Jørgensen.

Også etikken omkring kollegernes sundhed er noget, som kursisterne bliver undervist i.

»Det handler meget om, hvor tæt på man kan tillade sig at gå. I andre lande går man tættere på den enkelte medarbejder, end vi gør i Danmark,« forklarer Nikolaj Møller-Jørgensen og fortæller om virksomheder i USA, hvor folk ved nyansættelse i firmaer kan blive bedt om at skrive under på kontrakter om enten at forbedre helbredet eller at holde den gode form.

Det er at gå for vidt, mener han. Han synes bedre om den danske model.

»Man skal holde en distance til privatlivet. Man skal bruge åbenhed som indgangsvinkel. Man kan for eksempel sige: »Vi er meget glade for dig i firmaet, og vi vil gerne beholde dig, men vi er bange for, at dit helbred forhindrer dig i at forblive så god. Derfor har vi det her tilbud...« Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2007 vil 21 pct. af alle danske virksomheder i fremtiden benytte metoden med at give nøglepersoner i virksomheden særlig viden om sundhed, som skal komme alle ansatte til gode.«