Med øget konkurrence skal fattigdom bekæmpes. Israel sætter en ny kurs

Israel er nok for de fleste synonymt med bosættelser, gadekampe og en evig konflikt med palæstinensere og fjendtlige nabolande. Men Israel er også et vækstmirakel og dele af økonomien er blandt de allermest sofistikerede i verden. Andre dele er dog fanget i fortiden med udbredt fattigdom. Det har den nye regering sat sig for at ændre – på ganske overraskende vis.

De ultraortodokse jøder står til at blive ramt i mange af Bennett-regeringens nye tiltag. Det gælder både i den økonomiske politik og de religiøses særrettigheder i det israelske samfund. Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix

Den er blevet kaldt »verdens skrøbeligste regering« og ikke spået mange overlevelseschancer. Men i sidste uge lykkedes det Israels premierminister, Naftali Bennett, og hans regering af syv partier fra det yderste nationale højre til Arbeiderpartiet og arabiske partier at opnå noget, der ikke er set så ofte før i israelsk politik.

Regeringen fik vedtaget sit forslag til finanslov for første gang siden 2018 og undgik dermed endnu et nyvalg. Budgettet betyder, at der for første gang i tre år er nye prioriteter, der afspejler de aktuelle forhold og udfordringer. Indtil nu har udgifternes fordeling været fremskrivninger af finansloven for 2019.