Truet af danskernes hunger efter havudsigt og lokalpolitikernes manglende tillid til vækst på havnekajen bliver flere og flere danske industrihavne forvandlet til boligområder med luksuslejligheder.

Men i Kalundborg skal man se langt efter arkitekttegnede boliger på havnefronten. Her skyder til gengæld siloer og lagerhaller op som paddehatte. Med en stort anlagt udvidelsesplan er der lagt op til, at Danmarks tredjestørste industrihavn kan udvides med yderligere 600.000 kvadratmeter.

For et enigt byråd har forlængst slået fast, at hvis kampen mod udflytning og grimme statistikker skal vindes, er en velfungerende og aktiv havn et must for en by, der på Sjælland i dag har den største koncentration af industrivirksomheder uden for København.

Gustav Jakobsen er enig, og som direktør for en af havnens ældste virksomheder kender han godt vejen. Fra Vestre Havnevej med udsigt over hele havneområdet har Schultz Shipping siden 1926 været afhængig af den aktivitet, der foregår lige ude foran vinduerne.

Derfor har virksomheden gennem tiderne også bidraget til udviklingen med store investeringer.

»Vores forretning kræver, at vi er med til at udvikle havnen. Vi har behov for, at den vokser og er et industrielt omdrejningspunkt her i byen. Derfor prøver vi også at skaffe forretning på havnen,« fortæller Gustav Jakobsen.

Det har Schultz Shipping, der oprindeligt var et familiefortagende, så gjort i snart 90 år. I 1986 investerede virksomheden i den første kornterminal, i dag er der ti af slagsen, og dermed er Kalundborg den største havn for korneksport i Danmark. Der er løbende blevet investeret i teknologien, så terminalerne er automatiseret med blandt andet avanceret temperaturmåling.

På gyngende grund

Seneste store investering, eller satsning om man vil, fra Schultz’ side er at kaste sig ind i en benhård konkurrence på containermarkedet, hvor modstanderen i det andet ringhjørne hedder Københavns Havn.

Sammen med Kalundborg Havn har Schultz netop været med til at etablere Kalundborg Container Terminal, der åbnede portene i begyndelsen af maj.

Det er sket i samarbejde med rederiet Unifeeder, hvilket har betydet, at havnen i hjertet af Danmark, som Kalundborg ønsker at betegne sig selv, er blevet en del af Unifeeders omfattende rutenetværk i Nordeuropa med direkte forbindelser til og fra de store containerhavne Hamborg og Bremerhaven.

Det er et helt nyt forretningsben for Schultz Shipping at stå på, eller, som Gustav Jakobsen siger med et lille grin:

»... et nyt hul at træde ned i«.

Her er nemlig ikke tale om en sikker investering. Containerforretningen i Danmark er i hård konkurrence med et stramt fokus på bundlinje. Investeringerne er da heller ikke tæt på at være hjemme, og Gustav Jakobsen er udmærket klar over, at det er et langt, sejt træk, der skal til. Men han tror på det.

»Containerterminalen er en investering i Kalundborg. Vi er gennem gode kontakter lykkedes med at trække Unifeeder til byen, og det er første skridt. Ser man på landkortet over Danmark, er der mange containere, som ikke behøver at køre til København, og hvor det vil være mere oplagt at bruge Kalundborg. Det er her, vi skal ind,« forklarer Gustav Jakobsen.

Der er blevet investeret i en masse udstyr og nye store kraner, der skal klæde havnen på til den forestående konkurrencekamp.

»Det er op ad bakke. Men vi håber på at bevise for shippingindustrien, at man skal til Kalundborg. Vi mener, at der er plads til endnu en containerhavn på Sjælland ud over København, og det skal simpelthen kunne lykkes,« lyder det fra Gustav Jakobsen, der kan glæde sig over, at dele af erhvervslivet i Kalundborg har valgt at støtte containersatsningen.

Godt placeret

Der har været drevet havnedrift i Kalundborg i århundreder, og det har fra industrialiseringens tid trukket produktionsvirksomheder til Kalundborg.

Der er tale om virksomheder, der har behov for at komme ud over landets grænser, og derfor er det største af områdets virksomheder udpræget eksporterende. I dag eksporteres over 50 procent af virksomhedernes såkaldte produktionsværdi i Kalundborg mod 35 procent på landsplan.

En af de virksomheder er Novozymes, som har en stor fabrik med 600 ansatte i byen. Enzymproducenten er en af byens store industrivirksomheder, for hvem havnen spiller en enorm rolle.

Blandt andet fordi Kalundborg Havn er beliggende på Vestsjælland ud til Storebælt, er den tæt på den befærdede T-rute, som fører ind og ud af Østersøen og Baltikum, ligesom det er en af Danmarks dybeste havne, der kan modtage stort set alle størrelser skibe.

»Kigger man på Kalundborg, bidrager byen faktisk til en ret stor del af bruttonationalproduktet. Havnen betyder rigtig meget for den udvikling og sørger for, at det er et attraktivt sted for virksomheder at etablere sig,« forklarer Poul Jensen, der er direktør for det lokale Erhvervsråd.

Kalundborg blev dog ikke forbigået under krisen, hvor området mistede cirka 1.600 private arbejdspladser inden for især bygge- og boligområdet. Så selv om Kalundborg på flere barometre skiller sig ud fra resten af Region Sjælland, kan byen ikke løbe fra geografien med en placering i den landsdel, der har de mindst flatterende tal. Under krisen mistede Region Sjælland en arbejdsplads hvert femte minut, og Region Sjælland har den laveste BNP per indbygger sammenlignet med alle andre egne af Danmark.

Væksten i Kalundborg Havn er med andre ord ikke kun nødvendig for byens virksomheder, men også for hele regionen.

Havnen har derfor lanceret en lang række initiativer de seneste fire år, der skal sætte strøm til beskæftigelsen og aktiviteten i byen.

Blandt andet er den gamle købstad med 16.000 indbyggere ved at forvandle sig til et yndet krydstogtsmål. En til stadighed intensiveret indsats har resulteret i, at der i år og næste år er planlagt, at 25 krydstogtsskibe skal lægge til og sende turister ud i de små gader.

»Vi kan ikke nøjes med at stå på et ben her,« siger Bent Rasmussen, der er havnedirektør.

Han er hovedarkitekten bag flere offensive projekter på havnekajen. Senest en yderst ambitiøs plan om at udvide industriområdet på havnen. Alle myndighedsgodkendelser er nu kommet i hus, og dermed er der mulighed for at udvide havnen mod sydvest med 600.000 kvadratmeter.

Det kræver dog, at der er virksomheder, som ønsker at etablere sig dér, før planerne bliver realiseret.

Men de er optimistiske i Kalundborg, og her handler det om at sørge for at skabe plads til vækst.

De seneste års udvikling viser, at kalundborgenserne har noget at have optimismen i, for inden for de seneste 15 år er der blevet investeret mere end fem milliarder kroner i fabrikker og bygninger på den vestsjællandske havn.

I 2009 kom der for alvor en blåstempling af havnens position, da norske Pronova, en producent af lægemidler baseret på fiskeolie, valgte havnen efter at have gransket 24 forskellige havnebyer rundt om i hele Europa. Firmaet etablerede sig med en investering, der løb op i mere end én milliard kroner. Novo Nordisk har taget første spadestik til en ny fabrik til næsten en milliard kroner, og også NKT Flexible, der er placeret midt på havnen, investerer nu 55 millioner kroner i en opgradering af fabrikken.

Dermed har også erhvervslivet markeret viljen til at udvikle en af landets sidste rigtige industrihavne.

Dedikeret til havnen

Det er selvsamme filosofi, der har drevet Schultz Shipping frem. For to år siden etablerede virksomheden kontorer i Hamburg, Rostock, Aalborg og Malmø for yderligere at understøtte dens internationale forretning.

Og da byen sidste år blev ramt på stoltheden, da Mols-Linien valgte at lukke den næs­ten ikoniske færgerute mellem Kalundborg og Aarhus, fik Schultz Shipping tilføjet et nyt forretningsområde. Det skete, da virksomheden snuppede landekspeditionen i forbindelse med, at ruten blev overtaget af den tyske koncern FRS-Group.

»Vi er dedikeret til havnen og tror på, at den har en fremtid som en af de største industrihavne i Danmark,« siger Gustav Jakobsen. B