McDonalds strategiskifte sender omsætningen nedad

Den internationale burgerkæde McDonalds oplevede et betydeligt fald i omsætningen i 2018, hvilket var ventet.

McDonalds glæder sig over udviklingen i 2018 på trods af, at omsætningen er faldet betydeligt. Faldet i omsætningen er hovedsageligt udløst af et større strategiskifte, der giver større overskud, men mindre salg.

Det viser regnskabet for 2018, der er offentliggjort onsdag.

»Vores udvikling i 2018 var stærk, drevet af »Velocity Growth Plan« med et stærkt momentum i alle vores globale segmenter.«

»Vi fortsatte med at transformere vores forretning og har gjort betydelige fremskridt i at modernisere vores restauranter og tilbyde mere tilgængelighed, flere valgmuligheder og værdi til vores kunder,« skriver administrerende direktør Steve Easterbrook i regnskabet.

Selskab Kurs Ændr. %

Burgerkædens omsætning faldt med otte procent til 21,1 milliarder dollar i 2018. Overskuddet steg dog pænt til 5,9 milliarder dollar, viser regnskabet.

/ritzau/