Maskinerne æder middelklassens job

Indkomstforskellene vil vokse, og middelklassen presses ned i lavtlønsjob. Grunden er automatisering, ikke billige asiater, siger amerikansk topøkonom, som i går besøgte København.

Inderen Raghuram G. Rajan, der er professor i finansiering ved University of Chicago, var i København for at tale på Skagen Fondenes Nytårskonference. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Carlsen

Det er maskinerne, ikke kineserne, der æder de lavtlønnedes job. Og der er ikke så meget at gøre ved det; vi kommer til at leve med en skævere og skævere indkomstfordeling i de vestlige samfund, hvis ikke vi vil acceptere større og større indkomstoverførsler.

Analysen kan lyde sortsynet, men den kommer fra en af USAs førende økonomer, den indiskfødte Raghuram G. Rajan. Han er professor i finansiering ved University of Chicago og besøgte i går København for at tale på Skagen Fondenes Nytårskonference.

»Den lavest betalte halvdel af befolkningen mangler kvalifikationerne til at konkurrere globalt. Og når vi ser på den type job, som folk i den laveste halvdel udfører, så er det typisk job, som ikke er konkurrenceudsatte for eksempel som havemand. Det er meget svært for én i Kina at udføre det job. Et andet eksempel er hamburgervendere. Det er altså det, man kalder McJobs.«

Man skyder skylden på de lavtlønnede arbejdere i Asien, men adressen er forkert, mener Rajan.

»Den teknologiske udvikling er den vigtigste del af ligningen. Men vi ser ikke automatiseringen på samme måde, som vi ser den lavtlønnede arbejder i Bangladesh. Vi ser ikke den teknologi, som erstatter os,« siger han.

Det er sådan set ikke, fordi USA mangler job, forklarer Rajan, men de job, der findes, kræver kvalifikationer og intellekt.

»Rutinejobbene er allerede automatiserede og outsourcede. Tilbage har vi ikke-rutineprægede manuelle job og ikke-rutineprægede job, som kræver høje kvalifikationer.«

Voksende svælg mellem høj og lav

Resultatet er et stadig voksende svælg mellem lavtlønnet og højtlønnet, mellem bund og top.

»Der er en vis diskussion om det, for nogle af de varer, som de lavtlønnede køber, er også faldet i pris netop på grund af globaliseringen og automatiseringen. Men grundlæggende gælder det, at den store mellemgruppe af ansatte har stagnerende lønninger,« forklarer mand Rajan.

»De gamle, sikre middelklassejob som regnskabsassistent eller forsikringsmedarbejder er blevet automatiseret og outsourcet, og det presser middelklassen ind i lavere betalte manuelle job som salgsassistent i et byggemarked eller lastbilchauffør, altså job, som ikke kan automatiseres og outsources.«

De skal være heldige for at få fat i et af de resterende job i fremstillingsindustrien; de vil nemlig være både godt betalte og kræve masser af kvalifikationer, forklarer Rajan.

Konsekvenserne for samfundet er ubehagelige, mener Rajan, hvis sortsyn sidste år indbragte ham ætsende kritik fra centrumvenstre-økonomen Paul Krugman.

»Det skræmmende er, at tvedelingen (af samfundet, red.) har noget permanent over sig,« siger Rajan.

»Den sociale integration af mennesker, som mødes, bliver mindre, og kvalitetsforskellene på skoler i gode og dårlige områder bliver større. I USA var det før i tiden nemmere at krydse de sociale skel, men i dag lever de to halvdele i adskilte verdener; de rige holder sig for sig selv, går på de samme skoler og gifter sig med hinanden. Og de er ikke villige til at understøtte en stor velfærdsstat,« siger han.

Og dermed er vi uden løsning.

»Vi kan selvfølgelig gøre det indlysende, altså opkvalificere og arbejde hårdere. Men hvad skal vi gøre, hvis disse forskelle (i indkomst, red.) ikke forsvinder. Vil vi leve med dem? Eller vil vi have større omfordeling? Det er et spørgsmål, vi kommer til at se på,«siger Raghuram G. Rajan.