Martin Thorborg har ventet på en økonomisk krise i årevis: »Rent økonomisk er det for mig en gave«

Martin Thorborg har været erhvervsdrivende siden starten af 90erne.

Han har gennem sin mangeårige karriere overlevet tre større økonomiske kriser, imens han har været aktiv som iværksætter, og nu står han over for at skulle gennemleve den fjerde.

Men denne gang er han rustet både økonomisk og psykisk.

Han har nemlig ventet en økonomisk krise i årevis.

»Det er ikke for at være profetisk, men jeg har forberedt mig på det her i tre år. For tre år siden besluttede jeg mig for næsten ikke at eje nogle aktier, fordi jeg forventede, at der ville komme en eller anden boble, som ville briste. Jeg har planlagt min økonomi efter det her og har udvist rettidigt omhu, som den gode gamle Mærsk Mc-Kinney Møller ville have sagt,« fortæller Martin Thorborg.

Gik fra at have mange til færre penge

En af de kriser, som særligt ramte Martin Thorborg hårdt personligt, var den såkaldte »dotcom-boble«, som brast og derefter ramlede ned over IT-branchen. Derfor blev krisen benævnt efter den engelske udtale af internetadressernes efternavn ».com«.

Dotcom-krisen havde for nylig 20-årsjubilæum, da det var 10. marts år 2000, aktiekurserne styrtdykkede for det ellers spirende IT-marked.

Den dag befandt Martin Thorborg sig i Las Vegas. Han var til en computermesse, og havde for en stund skiftet forretning ud med fornøjelse, hvor han besluttede sig for at »gamble« på et spil roulette. Han satsede 100 dollar, som blev tabt på et kort sekund.

Efterfølgende gik kan ærgret op på sit hotelværelse og tændte for sin computer. Her viste det sig, at han i mellemtiden ikke alene havde tabt de 100 dollar på rouletten. Han havde også tabt en million dollar på aktiemarkedet.

»Det var rimelig frustrerende at se, at det, man havde arbejdet på de sidste otte år, og den gevinst, man havde fået ud af det, blev udhulet dag for dag. De aktier, jeg havde, faldt med 35-40 procent. Både aktier og folk faldt omkring én. Det var ret voldsomt,« fortæller Martin Thorborg.

Martin Thorborg er kendt for at være en af IT-pionererne herhjemme. Han havde lige solgt succes-virksomheden Jubii til Lycos Europe til en værdi af 120 millioner kroner.

Dotcom-krisen gjorde, at aktierne på Jubii faldt drastisk. Martin Thorborg var tvunget til at sidde magtesløs på sidelinjen, alt imens hans formue svandt ind. Aktierne kunne nemlig ikke sælges, da de befandt sig i en lock-up-periode på seks måneder.

Heldigvis var han ikke gældsat i perioden. Han var således ikke en af dem, »som gik fra hus og hjem«, ligesom flere af hans bekendte i IT-branchen gjorde. Han gik blot fra at have mange penge til at have færre. Men selv om krisen ikke påvirkede ham materialistisk, materialiserede den sig psykisk for Martin Thorborg.

»Rent psykisk var det en sort periode. Man følte sig magtesløs. Men jeg havde snildt råd til at køre rundt i min Porsche og bo i mit hus i Holte, som jeg havde købt for fire millioner. Jeg havde råd til at fortsætte mit liv som før, men altså før var jeg god for over 100 millioner, og det var jeg så ikke mere. Det er det samme, som hvis man har 1.000 kr, og der pludselig kommer nogen og henter de 900 af dem, så synes man måske ikke, det er så fedt,« fortæller Martin Thorborg.

»Den ene dag stod jeg og spekulerede over, om min båd skulle være så stor, at der kunne lande en helikopter på den. Den anden dag, så var jeg bare glad for, at der fulgte en robåd med det hus, jeg havde købt. Det var faktisk min virkelighed.«

Året efter dotcom-krisen kom terrorangrebet mod tvillingetårnene i New York d. 11. september i 2001. Den hændelse efterlod verden i chok, og heraf blev en økonomisk krise affødt.

Isoleret set påvirkede 9/11-krisen ikke Martin Thorborgs forretning markant. Den gjorde blot ondt værre.

»Det var jo nærmest bare en forstærkning af dotcom-krisen, som jeg blev tæskeberørt af. På det tidspunkt var mine aktier helt nede i kulkælderen i forvejen. Det var et sønderskudt marked, som bare fik et ekstra los over skinnebenet,« siger Martin Thorborg.

Stoler ikke på nogen efter finanskrisen

Da finanskrisen gjorde sit indtog i 2008 gentog historien sig for Martin Thorborg, som også dengang havde store dele af sin formue investeret i aktier.

Han blev i slutningen af 2007 rådgivet af sin investeringsbank til at investere i nogle virksomhedsobligationer med en forvisning om, at det skulle være en sikker investering.

Uheldigvis lå de virksomhedsobligationer i den amerikanske bank Lehman Brothers, som seks måneder efter skrev historie med den største bankkonkurs i USA. Således tabte Martin Thorborg sine penge på investeringer og tilliden til investeringsrådgivning.

»Jeg tabte endegyldigt troen på, at folk kan have bedre forstand på at handle aktier, end en abe kan kaste med dartpile mod en dartskive. Og siden 2008 er jeg kun blevet bestyrket i, at alle de mennesker, der kalder sig aktiehandlere, analytikere og alt muligt andet, de er en gang spåkoner og kaffegrumskiggende mennesker, som basically ikke aner, hvad de laver. Og det har jeg ikke lyst til at deltage i,« siger Martin Thorborg.

I 2008 tabte Martin Thorborg igen 35-40 procent af de penge, han havde satset på værdipapirer. Herefter tog han ved lære af de kriseramte tider.

»Når der bliver barberet så meget af det, du har, er det ikke særlig morsomt. Så tog jeg den lærdom med, at jeg ikke stoler på nogen som helst, som fortæller mig noget, der har med min økonomi at gøre. Ingen. Altså nul,« siger Martin Thorborg, som har været påpasselig med at investere i aktier siden da.

Forsigtigheden kan vise sig som et gode

I dag, under coronakrisen, sidder Martin Thorborg på tronen af regnskabsvirksomheden Dinero. Han har sendt sine medarbejdere hjem, og kun givet adgang til kontoret til de, som skal fodre akvariefiskene.

Han støtter op om regeringens foreløbige tiltag og mener »nærmest ikke, man kan gå for vidt«, når det kommer til at hæmme smitten af coronavirus. Samtidig gruer han dog for, hvilke økonomiske konsekvenser krisen vil få i sidste ende.

Men selv om han som person formentligt står til at miste i omegnen af 1 million kroner på aflyste foredrag, er han fortrøstningsfuld, når det kommer til hans personlige økonomi. Han har nemlig taget ved lære af tidligere kriser og forberedt sig selv og sin økonomi på krisetider.

De økonomiske kriser har sat et grundigt spor hos Martin Thorborg. I en sådan grad, at han foretrækker kontant frem for at investere. Det betyder konkret, at han har haft penge stående i banken til negative renter, fordi han »ikke tør sætte dem i aktiemarkedet«.

»Jeg er ligesom et barn, der har brændt fingrene på en kogeplade. Så sætter man ikke hånden på igen. Jeg har simpelthen ikke turdet at sætte mine penge i noget, selv om det har kostet mig frygtelig mange penge i tabte gevinster og negative renter. Men det kan være, at det var en god idé alligevel. Jeg er 100 procent polstret med popcorn. Jeg har forventet det her, og jeg har gearet min psyke og min økonomi til det,« fortæller Martin Thorborg.

Helt konkret har Martin Thorborg gearet sin økonomi til at kunne investere nogle af de penge, han har på bankbogen, i aktier, når markedet runder sit nulpunkt. Således håber han, at aktierne på et senere tidspunkt kan give et positivt afkast, når markedet vender.

»Det skal ikke lyde morbidt eller som om, at jeg vil profitere på andres elendighed, men isoleret set, så sidder jeg jo bare og venter på, at aktierne kommer i bund,« fortæller Martin Thorborg og fortsætter:

»Rent økonomisk er det jo for mig en gave. Jeg har kæmpe sympati for dem, det går ud over, men ser man bort fra det, så er det jo det, jeg i princippet har planlagt min økonomi efter, for så tjener jeg penge, når markederne retter sig igen. Jeg har været forsigtig, og det kommer mig til gode nu.«