Marianne kæmper med Skat om at betale én øre

Marianne har siden 2012 skyldt Skat én øre. Men hun blev først klar over det sidste år, fordi hun ikke kunne få udbetalt overskydende skat. Derfor betalte hun sin gæld. Nu har hun fået enøren tilbage.

Det er snart 50 år siden, at enøren blev sendt på pension. Men i Gældsstyrelsens systemer er det stadig muligt at skylde én øre.

Det fandt Marianne ud af sidste år. Hun havde i ni år ikke vidst, at hun havde gæld til Skat. Men lidt tilfældigt blev hun i 2021 opmærksom på, at hun skylder én øre.