Manglen på arbejdskraft kræver markante ændringer: »Det bliver nok et varmt forår for regeringen«

En ny prognose viser, at der i 2030 vil mangle 90.000 personer på det danske arbejdsmarked, og at manglen ikke kun vil begrænse sig til den private sektor. Hvis samfundet skal løse den »nærmest umulige ligning« og imødekomme manglen på arbejdskraft, vil det kræve markante ændringer og effektiviseringer.

Finansminister Nicolai Wammen leder i disse dage forhandlinger, som skal sikre mere arbejdskraft. I et interview til Berlingske har han kaldt dette »min absolutte topprioritet«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder manglen på arbejdskraft for »min absolutte topprioritet«.

Og det er da også enorm opgave, som regeringen står overfor. En ny prognose fra Kommunernes Landsforening viser, at der i 2030 vil mangle 90.000 personer på det danske arbejdsmarked – heraf 50.000 i den offentlige sektor, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.

I mellemtiden skriger erhvervslivet og den private sektor på flere hænder. En stor del af toplederne i Berlingskes Toplederpanel ser manglen på hænder som virksomhedernes største enkeltstående hindring for vækst.

Derfor forhandler Folketingets partier i disse dage om, hvordan der sikres flere hænder til fremtidens arbejdsmarked.

»Løses den her opgave ikke, har man et reelt problem, for så får vi et slagsmål mellem den offentlige og private sektor. Og det er ikke sikkert, at den offentlige sektor vinder, for det er også et spørgsmål om lønninger,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Opgaven vokser sig da også endnu større, fordi manglen på arbejdskraft breder sig over mange faggrupper. Og det øger det politiske pres, vurderer professor emeritus ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen, der har årtiers erfaring med arbejdsmarkedspolitik.

»Regeringen skal jo i gang med en sundhedsreform lige om lidt, hvor manglen på arbejdskraft også bliver en faktor. I det private har man haft arbejdskraftsmangel i flere år, og der er benhård konkurrence om medarbejderne,« siger han og tilføjer:

»Begge dele skal man arbejde med politisk – det er en bunden opgave for regeringen, som Mette Frederiksen også har nævnt det i sin nytårstale. Det bliver nok et varmt forår for regeringen.«

Ingen overlap

Flemming Ibsen vurderer, at manglen på arbejdskraft potentielt kan skabe konkurrence mellem de to sektorer. Han mener dog, at det trods alt vil begrænse sig til nogle få faggrupper som for eksempel sygeplejersker, idet der er forskel på de medarbejdere, der efterspørges i de to sektorer.

»På det offentlige område ved vi, at man mangler en masse sosu-assistenter, sygeplejersker og radiografer. På det private område er det på mange måder bestemte grupper af faglærte og specialister, så det er ikke nødvendigvis de samme typer, man mangler,« siger Flemming Ibsen.

Selvom stillingerne ikke overlapper, forudser Ibsen en svær situation. For vil man sikre det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor, vil andelen af offentligt ansatte udgøre en større del af den samlede beskæftigelse.

Dermed vil virksomhederne mangle endnu flere hænder, og hvis man vil imødekomme det private arbejdsmarked, skal man kigge på udenlandsk arbejdskraft, beløbsordningen eller positivlisten – et område, som skaber heftig debat mellem fagbevægelsen og erhvervslivet.

Effektiviseringer

Skal man prøve at gøre noget mere strukturelt ved problemet, bør man se på effektivisering, mener Bo Sandemann Rasmussen. I det private, hvor det er nemmest at effektivisere, skal man opfinde nye teknologier, der kan effektivisere produktionen i virksomhederne. På den måde kan man stadig få produceret og solgt det antal varer, som man plejer.

Sværere er det i den offentlige sektor, hvis man fastholder ønsket om, at opgaverne skal varetages af varme hænder. Bo Sandemann Rasmussen fremhæver dog et område:

»Man kunne prøve at flytte noget af papirarbejdet i det offentlige væk fra de varme hænder, men det kræver, at man får taget alvorligt hul på den måde, som den offentlige sektor fungerer på.«

Med effektiviseringer mener professoren ikke, at medarbejderne skal arbejde hurtigere. I stedet skal man flytte eller afskaffe dele af de dokumentationskrav og administrative opgaver, som medarbejderne i dag er underlagt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var inde på samme emne i sin nytårstale. Her nævnte hun en gennemgående ændring af ældreområdet, der blandt andet skulle indebære færre administrative opgaver til medarbejderne.

»Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav. Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter,« sagde statsministeren i talen.

Statsminister Mette Frederiksen holdt nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby. Hun talte blandt andet om at effektivisere og afbureaukratisere ældreområdet og store dele af velfærdsområdet. »Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det tærer på arbejdsglæden. Det gør det svært at rekruttere. Og det giver en velfærd, der ikke altid lever op til forventningerne,« sagde statsministeren i talen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

At effektivisere den offentlige sektor bliver ikke nogen nem opgave, ligesom det heller ikke er en opgave, som man kan forvente at se effekterne af med det samme. Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at det vil vare cirka fem til ti år, før man vil kunne nå igennem.

Det skyldes blandt andet det store omfang af opgaver, der skal reduceres, at markante kulturændringer tager tid, og at de medarbejdere, som skal gennemføre omstillingen, er vokset op med systemerne. Alligevel peger han på effektiviseringer som et middel.

»Det er nok det sted, hvor jeg ser det største potentiale for, at vi kan opretholde vores nuværende serviceniveau, uden at vi det kræver én til én stigning i den offentlige beskæftigelse,« siger Bo Sandemann Rasmussen.