Mens fagbevægelsen med formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i spidsen skændes højlydt med statsminister Mette Frederiksen (S) om afskaffelsen af store bededag som helligdag, foregår der også en helt anden kamp.

Mange tusinde danskere arbejder i øjeblikket for at få mere i løn og dermed at få genetableret deres realløn, efter at den er blevet flået fra hinanden af inflationen. Nye tal viser, at de faktisk har et stærkt kort i den sammenhæng.